Overgang til MitID

af

Overgang fra NemID til MitID – hvad kan jeg som praktiserende læge gøre nu, og hvad skal jeg vente med?

.

NU kan I begynde at migrere.

VENT med at slette jeres NemID medarbejdersignaturer.

Lægesystemerne anbefaler, at I allerede nu forbereder jer til migration fra NemID til MitID.

NemID og MitID kører i paralleldrift indtil Oktober. Jeres NemID medarbejdersignaturer bliver derfor ikke spærret, når I flytter til MitID Erhverv. Start tilslutningen her.

Det er dog VIGTIGT, at beholde NemID nøglefilerne indtil dit lægesystem fortæller, at de er klar til MitID. Hvis en signatur udløber inden lægesystemet er klar til MitID, skal I fortsat forny NemID medarbejdersignaturen i NemLog-in Administration og gemme en sikkerhedskopi, som I plejer.

Der er forskel på hvad I skal gøre hvis I har 1-3 medarbejdersignaturer eller mere end 3 medarbejdersignaturer i jeres virksomhed. I finder vejledningerne her Find information om migrering til den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv. – Nemlog-in

Trin for trin – flyt til MitID Erhverv

Overgangen til MitID Erhverv foregår i fire trin:

1. Gør din organisation klar til MitID Erhverv. Læs tringuide: Gør klar
2. Tilslut din organisation til MitID Erhverv. Læs tringuide: Tilslutning
3. Opsæt brugere og rammer for MitID Erhverv. Læs tringuide: Opsætning
4. Aktivér brugere af MitID Erhverv. Læs tringuide: Aktivér bruger

Læs mere om de fire trin her og her.

Ad 1. MitID anbefaler, at nuværende administratorer rydder op i brugere, roller og rettigheder. Når I overgår til MitID Erhverv, kan I importere administratorer og brugere fra NemID medarbejdersignatur. I forbindelse med importen bliver tilknyttede rettigheder koblet til brugerens profil i MitID Erhverv. Derfor er det en fordel for jer, at I har ryddet op inden importen. På den måde undgår I at importere en række irrelevante brugere, som I skal tage stilling til, når I aktiverer brugere i MitID Erhverv. Af sikkerhedsmæssige hensyn anbefales det, at I undgår at have brugere, der ikke har behov for adgang. Derved undgår I også at betale for brugere, der ikke har behov for adgang.

Identifikationsmiddel

Vær også ekstra opmærksom på, at I skal vælge hvilket identifikationsmiddel jeres medarbejdere skal bruge. Det er derfor vigtigt, at få en snak med jeres medarbejdere ift. hvad de og I ønsker – er et egen mobiltelefon eller en kodeviser? Se en kort video om mulighederne her.

Support og vejledning findes her: Support – MitID Erhverv (mitid-erhverv.dk)

Væsentlig ændring

Der er ikke mulighed for at lave en sikkerhedskopi af en MitID signatur på samme måde, som I har gjort med NemID medarbejdersignaturerne.
I kan i stedet sikre jeres MitID Ervherv med et ekstra identifikationsmiddel tilknyttet jeres MitID Erhverv og/eller sørge for, at jeres MitID Erhverv er tilknyttet mere end én MitID app.
Læs her om at have MitID i reserve


En mulighed kunne være at brugeren både har MitID Erhverv tilknyttet sin private MitID app på sin egen telefon og samtidig har en kodeviser.
Hav et MitID i reserve – Hjælpeunivers – Hjælp – MitID

MitID Erhverv support kan hjælpe jer

Hvis I har brug for hjælp, findes der både videovejledninger, FAQ-sider og skriftlige vejledninger, som kan hjælpe jer i gang med tilslutningen til MitID Erhverv. Find dem på MitID Erhvervs hjemmeside.
I kan også kontakte MitID Erhverv support på tlf. 3398 0020.

Datakonsulenternes FAQ

Datakonsulenterne har samarbejdet om en FAQ specielt henvendt til almen praksis. Du kan finde Datakonsulenternes FAQ her – scrol lidt ned på siden, så finder du den.

Information fra dit lægesystem

Det er vigtigt, at I holder ekstra øje med information fra jeres lægesystemet omkring skiftet fra NemID til MitID. De vil melde klart ud, når de er klar til et endeligt skift fra NemID til MitID.

OBS

Denne information er forfattet d.1. juni 2023, og forventes at være gældende 21 dage frem, men da lægesystemerne vil være klar på forskellige tidspunkter, er det yderst vigtigt at følge lægesystemernes udmelding på området.