Kort introduktion til pakken

Denne klyngepakke er nr. 2 ud af 3 pakker om børn lavet i samarbejde med DSAM Sjælland.

Vi ved af erfaring, at en mindre gruppe børn har flere akutte henvendelser til sundhedsvæsnet end andre børn, det gælder både i dag- og vagttid.

Vi ved, at hvis vi skal optimere henvendelsesmønstret skal vi henvende os til følgende grupper:

• Forældre som hurtigt bliver nervøse på grund af manglende erfaring med at observere og passe syge børn
• Forældre med anden etnisk baggrund end dansk, idet de ofte på grund af sprogbarrierer, eller manglende viden om sundhedsvæsenets opbygning, henvender sig uhensigtsmæssigt
• Forældre som er meget insisterende på at få deres barn tilset af en sundhedsprofessionel, og gerne en specialist, selv om det ikke er nødvendigt
• Forældre som er pressede på arbejdsmarkedet, og af den grund kontakter sundhedsvæsenet uden for almindelig åbningstid for at kunne få deres børn tilset

Formålet med klyngepakken

Coronakrisen viste os og patienterne, at der kan laves relevante observationer hjemme, og at evt. lægekontakt i mange tilfælde kan foregå enten via telefon eller video. Formålet med klyngepakken er, at belyse hvordan vi fremadrettet kan fremme et optimalt henvendelsesmønster fra forældre.

Hvorfor er dette vigtigt?

En styrkelse af forældrenes evne til at vurdere deres børn under akut sygdom, vil udover den umiddelbare gevinst ved styrkelsen af forældreevnen, også frigive resurser i almen praksis til de særligt sårbare. Dem finder vi blandt de dårligst uddannede og blandt de forældre, der selv er ”storforbrugere” af ydelser i sundhedssektoren.

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i klinikken, sammen med praksispersonalet.

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Økonomi/afregningsenheden på [email protected]  med KAP-S [email protected] i Cc minimum 30 dage inden klyngemødet med oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af data fra afregningsenheden.

 2: Klyngekoordinator medbringer alle aggregerede data på klyngemødet.

3: Rapport om Småbørnenes akutte kontakter til sundhedsvæsenet December 2019. Her kan I finde data fra jeres kommuner på Benchmarkingindikator for akutte kontakter pr. 1.000 0-2-årige børn, 2017.

Metode og materiale

Regionale data – afregningsenheden

1: 0-5 årige – Antal børn der har haft hhv. 1 kontakt, 2 kontakter, 3 kontakter osv. i en given periode.

2: 0-5 årige – Antal børn der har haft 1 vagtlægekontakt, 2 vagtlægekontakter, 3 vagtlægekontakter osv. i en given periode.

3: Kommunedata fra: Småbørnenes akutte kontakter til sundhedsvæsenet December 2019

Drøftelse i klyngen

• Drøft årsager til variation indenfor klyngen
• Hvordan er forholdet mellem andel af kontakter til lægevagten og i praksis?
• Hvilke mønstre er der i lægevagtshenvendelserne – mulige forklaringer?
• Hvilken betydning har det, når de fleste henvendelser sker til lægevagten?
• Er der forskelle mellem praksis, der kan forklares ud fra socioøkonomiske forhold, praksisstørrelse, organisering i den enkelte praksis?
• Hvis der er flere kommuner – har forskellige tilbud og indsatser fra sundhedsplejen en betydning?
• Hvilke mulige forklaringer er der på jeres kommunes placering på danmarkskortet i forhold til benchmarkings data på antal akutte kontakter?

• Hvordan kan vi hjælpe forældre til børn med mange kontakter, og støtte dem til at blive bedre til at observere deres syge børn og vurdere, hvornår de skal tage kontakt til lægen?
• Hvordan samarbejder vi med sundhedsplejersken omkring de børn, der har flest lægekontakter?
• Hvordan kan vi bruge vores personale i vurdering og opfølgning af børn med feber og akutte luftvejsinfektioner?
• Hvilket kontaktmønster skal gøre os særlig opmærksomme i forhold til udsatte børn og sårbare familier?

Opsamling på drøftelse

• Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
• Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
• Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
• Hvad tager I med hjem til praksis?
• Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med pakken ”Sårbare børn – akutte kontakter”, så aftal en dato for et opfølgende møde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

For facilitering af klyngemødet eller praksisudvikling:

Kontakt POL-S via [email protected]