Sårbare børn 3 – Forældre med psykisk lidelse

Klyngepakke Sidst revideret 28. sep. 2022

Kort introduktion til pakken

Denne klyngepakke er nr. 3 ud af 3 pakker om børn lavet i samarbejde med DSAM Sjælland.

Der er i sundhedsvæsenet generel opmærksomhed på mental sundhed, og PLO har i juni 2020 udarbejdet et idekatalog til 13 nye indsatser, der skal give et væsentligt løft til børn og voksnes mentale sundhed.

Denne klyngepakke vil forsøge at understøtte denne opmærksomhed ved, at fokusere på mulighederne i Almen Praksis for, at yde en særlig indsats for familier, hvor mindst en voksen har psykisk sygdom.

Pakken har særlig fokus på en særlig gruppe af skrøbelige patienter, med psykisk lidelse, som samtidig har børn. En indsats for denne gruppe kan gavne dobbelt, fordi der er børn, som lever med en forældre, hvor sygdom kan påvirke forældreevnen.

Hvorfor er dette vigtigt?

Hele begrebet populationsomsorg sigter på at give mest til dem med størst behov.

Det giver i særlig grad mening, når det gælder den gruppe psykisk syge patienter, der har en alder, hvor sygdom rammer både deres arbejdsevne og deres forældreevne i en grad, der kan føre til en negativ spiral både helbredsmæssigt og socialt.

Formålet med klyngepakken

At finde de forældre med psykisk lidelse, der kunne have glæde af en ekstra opmærksomhed fra praksis’ side. Det kunne f.eks. være i form af en fast tilknyttet behandler/behandlerteam (læge eller sygeplejerske) og faste aftaler hvert halve år.

Foruden de barrierer, der ligger i den nuværende overenskomst, er der kommunale og regionale forskelle på, i hvor høj grad det på nuværende tidspunkt er muligt, at implementere nedenstående indsatser:

  • Sparring mellem almen praksis og psykiatrien
  • Henvisning til rehabiliterings tilbud
  • Samarbejde med misbrugscentre i kommunerne
  • Undersøgelse hos praktiserende speciallæge
  • Henvisning til hurtig vurdering i psykiatrien
  • Samtaleterapi i almen praksis
  • Henvisning til psykolog
  • Pårørendesamtaler
  • Teenageundersøgelse
  • Krisesamtaler

 

Klyngen kan tage initiativ til følgende af PLO’ forslag til indsatser:

  • Udbygge samarbejde med sundhedsplejen
  • Udbygge samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i klinikken, sammen med praksispersonalet.

Forberedelse

Klyngemedlemmer skal selv medbringe egne anonymiserede data på klyngemødet = x antal patienter der får antipsykotica.

 

Metode og materiale

Egne data – fra eget lægesystem

Søg på:

  1. Kvinder mellem 30 og 40 år. Fødselsdato: kvinder født fra d.d + 1 dag minus 41 år til d.d minus 30 år.

Hvis udtrækket foretages d. 29/7 2020 findes de 30-40 årige ved at søge på kvinder født fra d. 30/7 1979 til d. 29/7 1990.

  1. Søg nu på kvinderne fra 1. træk, søg dem med ATC kode N05A: Antipsychotica

Få eventuelt hjælp til datatræk via datakonsulenterne.

OBS: Almen praksis kan kun foretage datatræk i egne lokale data, da man ikke må foretage masseopslag på selve FMK. Det betyder at din søgning i medicin er baseret på de data der var på FMK sidst du lavede et opslag på patienten. Så har du sidst slået op på FMK for 1 år siden på en patient, er det disse data som der kan søges i.

I dette udtræk vil der sandsynligvis også forefindes kvinder, der er barnløse, da ikke alle lægesystemer kan kombinere ”med børn mellem 0 og 12 år”. Det betyder, at man efterfølgende selv skal lave opslag for at tjekke om kvinderne på ATC-listen har børn. Mange af jer kender jeres patienter så godt, at I hurtigt vil kunne sortere de barnløse kvinder fra. Udtrækket vil samlet set give indblik i, hvor stor udfordringen kunne blive med at tilbyde statussamtaler hvert halve år.

Ligesom der vil være psykisk syge under 30 år som ikke kommer med i udtrækket. Udtrækket kan udvides hvis det ønskes.

Drøftelse i klyngen

  • Drøft årsager til variation indenfor klyngen
  • Er der forskelle mellem praksis, der kan forklares ud fra socioøkonomiske forhold, praksisstørrelse, organisering i den enkelte praksis?
  • Hvordan er mulighederne for henvisning til og kommunikation med misbrugscentret, telefonisk og via korrespondancer?
  • Hvordan ser I fremtiden, når det gælder samarbejdet med psykologer, speciallæger og psykiatrien?
  • Hvis der er flere kommuner – har forskellige tilbud om rehabiliterings/gruppeforløb en betydning? Hvad kunne I ønske jer?
  • Tilbyder kommunen familiebehandling?
  • I hvilket omfang kan vi tage initiativ til tværsektorielle møder omkring udsatte familier, og i hvilket omfang bliver vi inviteret til møder om udsatte børn og voksne? Honorering for det?
  • Hvilke udfordringer har vi med underretninger til kommunen vedr. børn, hvis udvikling er truet?
  • Hvordan er samarbejdet med PPR i forhold til børn, der selv mistænkes for psykisk sygdom?
  • Pårørendesamtaler og samtaler hvor hele familien er med, hvilke erfaringer har I?
  • Er der et iboende dilemma omkring forældrenes frygt for at vi melder dem til kommunen vs behovet for samtalen
  • Hvordan er årstatus/årskontrol organiseret. Overvej ændringer i fraserne for børneundersøgelserne og ændringer i frasen for årstatus/årskontrol for psykisk sygdom

 

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med pakken og” Børn i familier, hvor far og/ eller mor er psykisk syg”, så aftal en dato for et nyt møde efter ½ -1 år.

I kan evt. hjemme i praksis lave et lille pilotprojekt, hvor man starter forløb på 10 patienter med psykisk sygdom, hvor regelmæssige opfølgninger aftales. Kontakt evt. datakonsulenterne for hjælp til et praksis dataudtræk.

Evaluerer indsatsen og del erfaringer på efterfølgende klyngemøde. Hvornår ved vi, at det gavnet patienten/hjulpet familien? Hvordan var mulighederne for at se på hele familien og ikke kun på personen med psykisk lidelse?

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

 

For facilitering af klyngemødet eller praksisudvikling:

Kontakt POL-S teamkoordinator Sonja Rasmussen, tlf. 9357 0088 – [email protected]

Pris

Pakken er gratis

Varighed

3-4 timer

Pakkeudbyder

Denne pakke er udarbejdet af KAP-S i samarbejde med DSAM Sjælland

Ved spørgsmål relateret til pakken samt rekvirering af underviser:

Kontakt lægefaglig konsulent:
Berit Lassen, tlf.: 5188 2575

Mail: [email protected]

For dataudtræk:

Kontakt eventuelt datakonsulenterne for hjælp til udtræk i eget system:

Datakonsulent Fritze Flink  tlf.:2560 3371 og Thomas Nielsen tlf: 5168 0285. Mail: [email protected]

 

Materiale

Idekatalog

https://www.laeger.dk/sites/default/files/idekatalog_psykiatri.pdf

 

Kort introduktion til pakken

Denne klyngepakke er nr. 3 ud af 3 pakker om børn lavet i samarbejde med DSAM Sjælland.

Der er i sundhedsvæsenet generel opmærksomhed på mental sundhed, og PLO har i juni 2020 udarbejdet et idekatalog til 13 nye indsatser, der skal give et væsentligt løft til børn og voksnes mentale sundhed.

Denne klyngepakke vil forsøge at understøtte denne opmærksomhed ved, at fokusere på mulighederne i Almen Praksis for, at yde en særlig indsats for familier, hvor mindst en voksen har psykisk sygdom.

Pakken har særlig fokus på en særlig gruppe af skrøbelige patienter, med psykisk lidelse, som samtidig har børn. En indsats for denne gruppe kan gavne dobbelt, fordi der er børn, som lever med en forældre, hvor sygdom kan påvirke forældreevnen.

Hvorfor er dette vigtigt?

Hele begrebet populationsomsorg sigter på at give mest til dem med størst behov.

Det giver i særlig grad mening, når det gælder den gruppe psykisk syge patienter, der har en alder, hvor sygdom rammer både deres arbejdsevne og deres forældreevne i en grad, der kan føre til en negativ spiral både helbredsmæssigt og socialt.

Formålet med klyngepakken

At finde de forældre med psykisk lidelse, der kunne have glæde af en ekstra opmærksomhed fra praksis’ side. Det kunne f.eks. være i form af en fast tilknyttet behandler/behandlerteam (læge eller sygeplejerske) og faste aftaler hvert halve år.

Foruden de barrierer, der ligger i den nuværende overenskomst, er der kommunale og regionale forskelle på, i hvor høj grad det på nuværende tidspunkt er muligt, at implementere nedenstående indsatser:

  • Sparring mellem almen praksis og psykiatrien
  • Henvisning til rehabiliterings tilbud
  • Samarbejde med misbrugscentre i kommunerne
  • Undersøgelse hos praktiserende speciallæge
  • Henvisning til hurtig vurdering i psykiatrien
  • Samtaleterapi i almen praksis
  • Henvisning til psykolog
  • Pårørendesamtaler
  • Teenageundersøgelse
  • Krisesamtaler

 

Klyngen kan tage initiativ til følgende af PLO’ forslag til indsatser:

  • Udbygge samarbejde med sundhedsplejen
  • Udbygge samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i klinikken, sammen med praksispersonalet.

Forberedelse

Klyngemedlemmer skal selv medbringe egne anonymiserede data på klyngemødet = x antal patienter der får antipsykotica.

 

Metode og materiale

Egne data – fra eget lægesystem

Søg på:

  1. Kvinder mellem 30 og 40 år. Fødselsdato: kvinder født fra d.d + 1 dag minus 41 år til d.d minus 30 år.

Hvis udtrækket foretages d. 29/7 2020 findes de 30-40 årige ved at søge på kvinder født fra d. 30/7 1979 til d. 29/7 1990.

  1. Søg nu på kvinderne fra 1. træk, søg dem med ATC kode N05A: Antipsychotica

Få eventuelt hjælp til datatræk via datakonsulenterne.

OBS: Almen praksis kan kun foretage datatræk i egne lokale data, da man ikke må foretage masseopslag på selve FMK. Det betyder at din søgning i medicin er baseret på de data der var på FMK sidst du lavede et opslag på patienten. Så har du sidst slået op på FMK for 1 år siden på en patient, er det disse data som der kan søges i.

I dette udtræk vil der sandsynligvis også forefindes kvinder, der er barnløse, da ikke alle lægesystemer kan kombinere ”med børn mellem 0 og 12 år”. Det betyder, at man efterfølgende selv skal lave opslag for at tjekke om kvinderne på ATC-listen har børn. Mange af jer kender jeres patienter så godt, at I hurtigt vil kunne sortere de barnløse kvinder fra. Udtrækket vil samlet set give indblik i, hvor stor udfordringen kunne blive med at tilbyde statussamtaler hvert halve år.

Ligesom der vil være psykisk syge under 30 år som ikke kommer med i udtrækket. Udtrækket kan udvides hvis det ønskes.

Drøftelse i klyngen

  • Drøft årsager til variation indenfor klyngen
  • Er der forskelle mellem praksis, der kan forklares ud fra socioøkonomiske forhold, praksisstørrelse, organisering i den enkelte praksis?
  • Hvordan er mulighederne for henvisning til og kommunikation med misbrugscentret, telefonisk og via korrespondancer?
  • Hvordan ser I fremtiden, når det gælder samarbejdet med psykologer, speciallæger og psykiatrien?
  • Hvis der er flere kommuner – har forskellige tilbud om rehabiliterings/gruppeforløb en betydning? Hvad kunne I ønske jer?
  • Tilbyder kommunen familiebehandling?
  • I hvilket omfang kan vi tage initiativ til tværsektorielle møder omkring udsatte familier, og i hvilket omfang bliver vi inviteret til møder om udsatte børn og voksne? Honorering for det?
  • Hvilke udfordringer har vi med underretninger til kommunen vedr. børn, hvis udvikling er truet?
  • Hvordan er samarbejdet med PPR i forhold til børn, der selv mistænkes for psykisk sygdom?
  • Pårørendesamtaler og samtaler hvor hele familien er med, hvilke erfaringer har I?
  • Er der et iboende dilemma omkring forældrenes frygt for at vi melder dem til kommunen vs behovet for samtalen
  • Hvordan er årstatus/årskontrol organiseret. Overvej ændringer i fraserne for børneundersøgelserne og ændringer i frasen for årstatus/årskontrol for psykisk sygdom

 

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med pakken og” Børn i familier, hvor far og/ eller mor er psykisk syg”, så aftal en dato for et nyt møde efter ½ -1 år.

I kan evt. hjemme i praksis lave et lille pilotprojekt, hvor man starter forløb på 10 patienter med psykisk sygdom, hvor regelmæssige opfølgninger aftales. Kontakt evt. datakonsulenterne for hjælp til et praksis dataudtræk.

Evaluerer indsatsen og del erfaringer på efterfølgende klyngemøde. Hvornår ved vi, at det gavnet patienten/hjulpet familien? Hvordan var mulighederne for at se på hele familien og ikke kun på personen med psykisk lidelse?

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

 

For facilitering af klyngemødet eller praksisudvikling:

Kontakt POL-S teamkoordinator Sonja Rasmussen, tlf. 9357 0088 – [email protected]

Praktiske oplysninger

Pris

Pakken er gratis

Varighed

3-4 timer

Pakkeudbyder

Denne pakke er udarbejdet af KAP-S i samarbejde med DSAM Sjælland

Ved spørgsmål relateret til pakken samt rekvirering af underviser:

Kontakt lægefaglig konsulent:
Berit Lassen, tlf.: 5188 2575

Mail: [email protected]

For dataudtræk:

Kontakt eventuelt datakonsulenterne for hjælp til udtræk i eget system:

Datakonsulent Fritze Flink  tlf.:2560 3371 og Thomas Nielsen tlf: 5168 0285. Mail: [email protected]

 

Materiale

Idekatalog

https://www.laeger.dk/sites/default/files/idekatalog_psykiatri.pdf