Praksispersonaledag 2026 – Korsør
16. april 2026 kl. 08:15 - 16:00
Så er vi klar – tidligere end nogensinde!
Det er tid til den årlige vitaminindsprøjtning for dig, som er klinikpersonale hos en praktiserende læge i Region Sjælland.
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har fornøjelsen at invitere dig til Praksispersonaledag 2026 henholdsvis den 16. april på Comwell Klarskovgaard ved Korsør eller den 21. april på Comwell Køge.
Årets tema er ”Forandring”. Her sætter vi fokus på arbejdslivets forandring, når almen praksis bevæger sig ind i en ny struktur med ny region og nye teknologier, og på en række aktuelle emner med betydning for det daglige arbejde i praksis, herunder så forskelligt som digitale værktøjer, allergi og urinprøver.
Du kan igen i år vælge to workshops eller et modul inden for Personale Gruppebaseret Efteruddannelse (PGE) efter PLO’s koncept med erfaringsudveksling og gruppediskussioner.
Programmet er det samme for de to dage og veksler mellem oplæg fra konferencens hovedtalere og workshops/PGE.
Du får derudover rig mulighed for at netværke, videndele og være social sammen med dine kollegaer.
Vel mødt til Praksispersonaledag.
Vi glæder os til endnu en spændende dag sammen med dig.
På vegne af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland.
Kristine Binzer, PLO-S, formand KEU
Kitten Weber, Lægefaglig enhedschef for Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland, formand KEU
Keynotes
Vi har igen i år 2 fremragende keynotes.
Sagar Constantin, starter dagen ud med at lede os ind i emnet “Forandringer” og hvorfor det er så svært. I denne samtale får du inspiration til at forstå, hvad der skal til for at komme godt igennem det nye – med mere ro, overskud og styrket arbejdsglæde.
Annamette Fuhrmann slutter dagen af med et foredrag der kombinerer personlige anekdoter med ny viden og konkrete værktøjer, som kan skabe bedre trivsel for kvinder og deres omgivelser, når overgangsalderen rammer. En livsbekræftende og tankevækkende oplevelse, der giver både grin, indsigt og refleksion.
Du kan læse mere om de 2 keynotes her.
Workshops eller PGE-modul?
Hvilke workshops skal du vælge? Eller skal du prøve PGE-modulet? Læs mere her og find ud af det.
Tilmeld dig her

