| |
Kender du regionens understøttende tilbud i arbejdet med dine patienter med KOL?
| |
|
PreCare-KOL kan hjælpe med at monitorere dine patienter med KOL og forebygge indlæggelser PreCare-KOL er et regionalt supplement til dine patienter med KOL. Med daglig monitorering kan tilbuddet skabe øget tryghed for patienten og forebygge indlæggelser, uden at det giver ekstra arbejdsopgaver til dig som praktiserende læge. Tilbuddet kræver ikke henvisning, patienten kan selv kontakte PreCare-KOL for opstart. Patienten er fortsat tilknyttet sin praktiserende læge, hvad angår årskontrol, medicinering og behov for akut intervention i klinikkens åbningstid. PreCare-KOL tilbyder: - Daglig monitorering af indsendte data fra patienten: SAT, puls, temperatur samt ja/nej til mere hoste, slim eller åndenød.
- Rådgivning til patient, herunder dialog om behov for lægekonsultation.
- Patienter med et forløb i PreCare-KOL kan uden for klinikkens åbningstid kontakte en eLæge i eHospitalet fra 19.30-08, hvis patienten oplever akut forværring i sin KOL og ikke kan vente, til klinikken åbner igen.
PreCare-KOL har aktuelt ca. 500 aktive brugere. Tidlig intervention ved exacerbationer/infektion har indtil nu medvirket til, at KOL-patienter har undgået unødige indlæggelser og liggedage, som begge er reduceret med 30 %. Læs mere om PreCare-KOL her Find infomateriale om tilbuddet til patienten inkl. telefonnummer her:
TeleKOL kan hjælpe med monitorering og patientens mestring af svær KOL TeleKOL er et mestringstilbud til dine patienter med svær KOL og kræver blot en henvisning fra dig som praktiserende læge. Tilbuddet har til formål at hjælpe patienten med svær KOL til at mestre den koniske lungesygdom bedre, så unødig indlæggelse kan undgås. Patienten er forsat tilknyttet sin praktiserende læge, hvad angår årskontrol, medicinering og behov for akut intervention. TeleKOL tilbyder: - Monitorering af indsendte data fra patienten SAT, puls, temperatur, vægt, rejse sætte sig samt besvarelse af spørgsmål, der relaterer sig til åndenød, hoste, ekspektoration, trykken for brystet, begrænsning i aktiviteter i hjemmet, tryghed, søvn og energi.
- Samtaler med guidning i bedre at mestre det at have en kronisk obstruktiv lungesygdom og en selvhjælpsplan
De patienter, der er med i TeleKOL, er glade for løsningen og siger, at det giver tryghed at deltage i TeleKOL. Se vejledning om henvisning til TeleKOL her
|
|