|
|
Sommerferien rykker nærmere, og vi siger tak for gode praksisdage og godt samarbejde i årets første måneder. I denne udgave af nyhedsbrevet ser vi frem mod alle de arrangementer, vi har klar til efter sommerferien og hen over efteråret. Du kan tilmelde dig allerede nu! Du kan også læse om bl.a. Modul-modellens podcast og nyt om sundhedstjek. Og så har vi vigtig information fra Efteruddannelsesfonden om refusion for arbejdet med Modul-modellen. Vi ser frem til at ses til arrangementer og ude i klinikkerne. I de kommende uger kører sekretariatet på lavt blus pga. sommerferie, men vi er til stede. I uge 31 holder vi helt ferielukket. Rigtigt god sommer til jer alle sammen!
|
|
|
|
Virtuel temadag for fase 1-3 om køb af praksis
Er du uddannelseslæge, og går du med tanker om at nedsætte dig i almen praksis? Så tilmeld dig denne temadag, som vi afholder onsdag den 23. august kl. 14.30-18.00. En statsautoriseret revisor kommer rundt om struktur, ejerforhold og regnskab. Derudover kigger vi på, hvad det betyder, om der f.eks. er tale om en ”samarbejdspraksis” eller en ”kompagniskabspraksis”. En advokat med speciale i praksishandler gennemgår alt lige fra bygninger, personale og ydernummer til juridiske udfordringer ved praksisovertagelse, kontrakter osv. Samtidig introduceres du også til det, som mange går og tænker over før praksiskøb: ”Hvad sker der, hvis vi bliver uenige i praksis”. Hvad kan man gøre? Og hvad siger kontrakten? Nynedsatte praktiserende læger vil fortælle om vejen frem til at nedsætte sig i en praksis i Region Sjælland, erfaringer med at indgå generationsskifteaftaler og om at finde det rette match. Vi fortæller om de mange muligheder, du har for at få gratis hjælp fra KAP-S. Praksisområdet og Jura, Det Nære Sundhedsvæsen, fortæller om regler ved generationsskifteaftaler, delepraksis, 0-kapaciteter, den nye overenskomst og de særlige tilbud i Region Sjælland. Tilmeld dig temadagen her: Temadag Når du har tilmeldt dig, modtager du et link til den virtuelle temadag dagen før arrangementet.
|
|
|
|
|
Er du nyuddannet speciallæge i almen medicin, eller afslutter du din uddannelse inden for de næste måneder?
Det glæder os, at du har valgt at uddanne dig til speciallæge i almen medicin i Region Sjælland og er klar til at komme ud i almen praksis. Det skal fejres – og du er derfor inviteret til middag mandag den 28. august 2023 klokken 17:00 i hyggelige rammer på Comwell Køge Strand. Alle, der bliver færdige i perioden oktober 2022 til september 2023, er velkomne. Vi vil være vært for middagen, hvorunder der vil være korte faglige oplæg fra KAP-S, KEU, DSAM-S, PLO-S og Region Sjælland samt fra en almenmedicinsk speciallæge, som for nylig har nedsat sig i almen praksis. Se mere på vores hjemmeside https://kap-s.dk/kursus/fejring-af-nyuddannede-speciallaeger-i-almen-medicin-i-region-sjaelland-2023/ Tilmeld dig her: Fejring Tilmeldingsfrist er mandag den 21. august
|
|
|
|
|
Klyngekoordinatortræf 2023
Klyngekoordinatortræffet er for klyngekoordinatorer i Region Sjælland samt andre nøglepersoner i klyngerne. På dette træf vil vi dykke ned i, hvordan klyngekoordinatorer skaber bedre rammer for trivsel og engagement. Ann-Helen Henriksen vil tage jer med på rejsen med udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien. Thomas Steen Nielsen og Slagelseklyngen vil senere introducere jer for Klyngeintra - noget som både interesserer PLO og KiAP. Og I kan allerede gøre brug af det nu. Thomas viser jer vejen til hvordan. Vi slutter træffet af med dejlig mad i skønne omgivelser på historiske Støvlet Katrines Hus. Tilmeld dig klyngekoordinatortræffet her: Klyngekoordinatortræf
|
|
|
|
|
Webinar om Diagnosekortet – Clinea
KAP-S’ datakonsulenter har sammen med de enkelte lægesystemer udviklet onlinekurser i brug af Diagnosekortet. Webinaret afholdes den 19. september 2023 kl. 14.30-16.30 og handler denne gang om Clinea. På kurset vil du blive undervist i: - Oprettelse af diagnosekort første gang
- Stoppe deling af diagnosekortdata
- Afstemme diagnosekort
- Når diagnosekort er oprettet – hvordan tilføjer man så diagnoser fremover
- + flere andre tips og tricks
Kurset vil blive optaget, så det kan bruges efterfølgende som undervisningsmateriale. Har du spørgsmål til kursets indhold, kan du kontakte [email protected] Kurset afholdes virtuelt – du behøver ikke bruge tid på transport. Tilmeld dig kurset her: Clinea
|
|
|
|
|
Webinarer om sundhed.dk for praktiserende læger og praksispersonale
På dette kursus får du et kendskab til de tilbud og muligheder, der ligger på sundhed.dk, således at det praktiske arbejde i lægeklinikken bliver forenklet og lettet, og patienterne bliver mere selvhjulpne. Kurset vil foregå med sundhed.dk online. Der vil være korte oplæg, og herefter vil der være konkrete praksisrelevante opgaver på sundhed.dk, således at du får lært portalen konkret at kende og kan bruge den, når du kommer hjem. Efter kurset vil du være i stand ti l at kunne undervise kolleger i egen klinik med undervisningsmateriale fra kurset. Kurset er en blanding af oplæg samt øvelser, du selv skal udføre. Fordelen ved, at dette kursus afholdes virtuelt, er, at du sidder foran den pc i praksis, du kender og bruger i hverdagen, samt ikke mindst at du slipper for transporten. Nogle af hovedpunkterne der bliver gennemgået er: - Overblik over sundhed.dk
- Praksisinformation
- Sundhedstilbud
- Lægehåndbogen
- Ansøgning anmeldelse rapportering
- Linkportalen
- Sundhedsjournalen
- Medicinkortet på sundhed.dk og i app’s
- Det nye sundhed.dk
Temadagen afholdes virtuelt. Du modtager en link til den virtuelle temadag dagen før arrangementet. Kurset afholdes 2 gange for målgruppen praksispersonale og 1 gang for målgruppen praktiserende læger
For praksispersonale Den 21. september kl. 13:00 - 15:00 – tilmeld dig her: sundhed.dk 21. september Den 4. oktober kl. 13:00 - 15:00 – tilmeld dig her: sundhed.dk 4. oktober
For praktiserende læger Den 8. november kl. 13:00 - 15:00 – tilmeld dig her: sundhed.dk 8. november
|
|
|
|
|
Gruppeledertræf for gruppeledere i DGE-ordningen i Region Sjælland
Gruppeledere i DGE-ordningen i Region Sjælland inviteres til gruppeledertræf 2023 d. 27.-28. oktober. Vi indtager Kobæk Strand Hotel og Konference, som ligger naturskønt i 1. række ud til Storebælt. Fredagens program byder på ”Alt det praktiske”, såsom gennemgang af økonomien for DGE-grupperne og DGE-Sjaelland.dk. Der vil være rig mulighed for at komme med spørgsmål til alt det administrative, til DGE-Systemet mm. Programmet byder også på erfaringsudveksling blandt grupperne. Vi ser gang på gang, hvordan grupperne inspirerer hinanden til nye spændende emner og samarbejder, samt hvordan de bliver gode støtter for hinanden i svære situationer. Efteruddannelsesvejlederne vil informere om tilbud fra PLO-E. Lørdag er der fagligt program. Vi har inviteret skuespiller, instruktør og kommunikationsekspert Brian Hansen til at indhylle os i kommunikation og kropssprog med et godt drys humor. Lyder det interessant? Så tilmeld dig lige her: Gruppeledertræf Deltager du i hele gruppeledertræffets program, får du som gruppeleder gruppelederhonorar på 5.000 kr., samt forhøjet tabt arbejdsfortjeneste på 4.000 kr. Beløbet udbetales via sygesikringsafregningen via ydernummer.
|
|
|
|
|
Lyt til Modul-modellens podcasts
|
|
Modul-modellens første podcasts er klar. Modul-modellen er KAP-S’ tilbud til klynger og praksis til at komme i gang med OK22’s opgavedeling, hvor personalet kan udføre ukomplicerede årsstatus på lægens ansvar. Podcastene giver forskellige perspektiver på Modul-modellens emner – det kan være et patientperspektiv eller en kollegas perspektiv på emnet og/eller organisering af arbejdsgange i praksis. Emnerne for de to første podcasts er stofskifte og osteoporose. Modul-Modellen er en generisk model bestående af 3 moduler: Klyngepakke-modul, implementeringsprojekt-modul og podcast-modul. Vi anbefaler at anvende alle 3 moduler inden for samme emneområde. Hermed skabes synergi, så I kan målrette arbejdet. Modulerne kan dog også stå alene. Hjemme i praksis hjælper Modul-modellens trin-for-trin-drejebog dig og dit personale med at opbygge ny viden sammen og komme i gang med opgavedelingen. Begyndt evt. med at lytte til en podcast om stofskifte eller osteoporose. Du kan lytte til podcastene på din egen podcastplatform ved at søge efter Modul-modellen, eller du kan finde dem her: Podcasts
|
|
|
|
|
|
Afsæt tilstrækkelig tid til sundhedstjek for borgere på botilbud
Alle praktiserende læger forpligtes af OK22 til at indgå i indsatsen ved at tilbyde sundhedstjek til personer på botilbud. Tilbuddet er omfattende og har fået ydelseskode 0123 i honorartabellen. Det første sundhedstjek gennemføres inden den 1. januar 2025, og det gentages derefter hvert andet år eller ved særlige omstændigheder årligt. Sundhedstjekket skal leveres af lægen, evt. bistået af praksispersonale, og fokuserer på praksis som tovholder for patientens samlede behandling og behandlingsforløb, herunder for samarbejde med pårørende og professionelle aktører, fx personale i hjemmesygepleje eller botilbud. Sundhedstjekket foregår på botilbuddet tilpasset borgerens behov og ressourcer. Læs mere om forberedelse og gennemførelse af sundhedstjekket i DSAM’s vejledning her: Vejledning
|
|
|
|
|
Refusion for arbejdet med Modul-modellen
Vi har fået en del spørgsmål til refusion for uddannelseslæger og praksispersonale. Vedr. uddannelseslæger: Uddannelseslæger (amanuensisfase II og III) er berettiget til tilskud fra Fonden (2.000 kr. for fase II og 4.000 kr. for fase III), som de kan bruge på selvvalgt efteruddannelse. Hvis en fase-læge er oprettet med en konto i Fonden, skal vedkommende selv logge ind og søge helt ligesom andre læger. Er fase-lægen endnu ikke oprettet, skal vedkommende fremsende sin senest opdaterede uddannelsesaftale til EUF (findes i E-boks og på www.videreuddannelsen.dk), så opretter EUF en konto og sender mere information til vedkommende. Vedr. praksispersonale: Fonden har skrevet følgende på deres hjemmeside: ”En Læge Tæt På Dig-indsatsen, hvor der fra regeringens side var sat midler af til efteruddannelse af praksispersonale, har været en stor succes, og nu er den afsatte pulje opbrugt. Det betyder, at der IKKE kan søges tilskud fra denne pulje for kurser, der er afholdt efter 1. juli 2023. Kurser opdelt i moduler, hvor nogle af modulerne er afholdt inden 1. juli, er dog fortsat dækket af puljen. Fonden for Almen Praksis opretter en ny tilskudsordning, hvor klinikken får tildelt kr. 5.000,- pr. lægekapacitet til efteruddannelse af praksispersonale i resten af 2023. Der kommer mere information ud om, hvordan midlerne rent praktisk bliver tildelt i løbet af september, men man vil naturligvis kunne søge med tilbagevirkende kraft for aktiviteter gennemført i juli, august og september. Der kan søges tilskud til efteruddannelse for praksispersonale med sundhedsfaglig uddannelse og lægesekretærer, som er ansat min. 20 timer ugentligt. Tilskud kan ikke søges til medicinstuderende, uddannelseslæger m.v. Efteruddannelsen skal være godkendt som tilskudsberettiget. Der ydes tilskud til kursusafgiften (max kr. 3.100,- pr. dag), tabt arbejdsfortjeneste (max kr. 2.820,- pr. dag) og transport (max kr. 1.500,- pr. aktivitet). I betaler ved tilmelding, men efter kurset kan lægen søge tilskud til udgifterne. Lægen søger på samme måde som for lægekurser via fondssystemet. Pengene trækkes ikke fra lægens egen efteruddannelseskonto.”
Det vil sige at du/I skal forholde jer således i forhold til modul-modellen, hvis I ønsker refusion for praksispersonalet. - Har du indsendt en handleplan inden 1. juli 2023, kan du søge for praksispersonale, uden at der bruges af de for 2023 tildelte 5.000 kr.
Modulerne er hver især godkendt til 1 dages tabt arbejdsfortjeneste a kr. 2.820 for praksispersonalet.
- Har du indsendt en handleplan efter 1. juli 2023 kan du søge for praksispersonale med opmærksomhed på, at du/I har 5.000,- pr. lægekapacitet til efteruddannelse af praksispersonale i resten af 2023.
Modulerne er hver især godkendt til 1 dages tabt arbejdsfortjeneste à kr. 2.820 for praksispersonalet. Du kan tidligst søge i løbet af september, da man fortsat afventer, hvordan midlerne rent praktisk bliver tildelt i løbet af september, men man vil naturligvis kunne søge med tilbagevirkende kraft for aktiviteter gennemført i juli, august og september.
|
|
|
|
|
Lægemiddelenheden afholder kursus ’Smertepatientens team i din klinik’ (3 moduler for praksispersonale)
| |
Formålet er, at I bliver klædt på til, sammen med lægen, at kunne planlægge og gennemføre forløb for smertepatienterne i jeres klinik, og dermed skabe bedre patientforløb. Kurset består af 3 kursusdage fordelt på 3 måneder. Efter kursets teoretiske dage er der en implementeringsperiode på 3 måneder med efterfølgende opfølgning på processen. Læs en uddybende beskrivelse af kurset på vores hjemmeside her: Smertepatienten - kursusbeskrivelse Tilmeld dig kurset her: Smertepatienten - tilmelding
|
|
|
|
|
|
Spørgeskemaundersøgelse om behandling af senfølger efter kræft
Nord-KAP og Forskningsenheden for Almen Praksis samarbejder om et forskningsprojekt, som undersøger praktiserende lægers behov for viden om senfølger efter kræft. Vil du give dit besyv med, og belyse behovet for opkvalificering og ønsker til indsatser? Du kan tilgå undersøgelsen her: Spørgeskemaundersøgelse Besvarelsen tager 5-7 minutter, som du modtager godtgørelse for. Tak for din hjælp!
|
|
|
|
|
Postkort fra en forsker
|
|
Nyeste forskning fra Forskningsenhederne for Almen Praksis. VID (Netværk for viden og kompetencer i almen praksis) udvælger løbende studier, hvis resultater har direkte relevans for din daglige kliniske hverdag og beskriver hovedpointerne ultrakort, så du hurtigt kan få overblik. I dag kan du bl.a. læse om: - Kræft hos psykisk syge diagnosticeres i mindre grad via kræftpakkerne
- Praktiserende læger føler sig velkvalificeret til at vurdere psykiske senfølger efter kræft
- Kortuddannede og enlige ældre har øget risiko for at være storforbrugere af antibiotika
Læs mere på VIDs hjemmeside her Du kan bestille et eller flere emner ved at sende en mail til [email protected], så kontakter VID dig hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål om din bestilling, kan du ringe til VID på telefon 60 15 40 95.
|
|
|
|
|