Praksispersonaledagene afholdes i marts – du kan stadig nå at tilmelde dig
|
|
Hvordan kan personalet være med i akuttiden, og kan sekretæren vaccinere? Skal vi anbefale svært overvægtige patienter at tabe sig? Hvad gør os syge i dag? Tilmeld dig praksispersonaledagen, og bliv sammen med kollegaer fra hele regionen klogere på aktuelle emner. Årets tema er diagnoser, og du får rig mulighed for at netværke, videndele og være social sammen med dine kollegaer fra hele Region Sjælland. Vi har aktuelle emner med betydning for det daglige arbejde i praksis, herunder antallet af diagnoser og betydningen for det samlede sundhedsvæsen. Derudover har vi nogle spændende workshops med forskellige faglige og praksisnære emner til understøttelse opgavedeling og overblik. Få fx indblik i, hvordan du håndterer en ophidset patient eller medvirker i modtagelsen af akutte patienter, eller hør det spændende oplæg med forskellige syn på svær overvægt. Vi har plads til 150 deltagere, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Som noget nyt vil der være en mindre deltagerbetaling på 500 kr., som medlemmer af Lægeforeningen efterfølgende kan få refunderet fra Fonden. Praksispersonaledagene afholdes
Den 14. marts 2023 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør – tilmeld dig senest 6. marts her Den 23. marts 2023 på Comwell Køge Strand i Køge – tilmeld dig senest 15. marts her FÅ LEDIGE PLADSER Se hele programmet for Praksispersonaledagene her
|