|
|
Nyhedsbrev august 2022
Vi har erfaret, at mange abonnenter på grund af tekniske vanskeligheder ikke har modtaget vores nyhedsbrev. Fejlen er nu rettet, og nyhedsbrevet genudsendes herunder i en opdateret version, bl.a. med nyt om vores arrangement for uddannelseslæger. I slutningen af nyhedsbrevet finder du også nye indlæg om diabetes og neuropati og om ultralyd i almen praksis. Vi beklager ulejligheden, hvis du hermed modtager det andet nyhedsbrev inden for kort tid!
|
|
|
|
Sommerferieperioden går på hæld, og vi håber, at du har haft en god sommer og fået ladet batterierne op. I juni havde vi nogle gode praksisdage med faglig udvikling, kollegialt samvær og festlige stunder, og vi takker særligt for alle jeres gode ideer – de er guld værd for os! Nu glæder vi os til at se dig til efterårets arrangementer og ude i klinikken.
|
|
|
|
Stort tillykke til Gunver Lillevang - modtager af årets Poul Brix-pris
|
|
Praktiserende læge Gunver Lillevang modtog årets Poul Brixpris, som blev overrakt under middagen på Store Praksisdag. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget indstillede Gunver for hendes store arbejde for videreuddannelsen. Siden 2002 har hun produceret mere end 20 artikler og oplæg på konferencer om videreuddannelse og uddannelsesrelaterede emner. Hun har været en effektiv agitator for almen medicin, især i forhold til uddannelsen og til at sikre flere hoveduddannelsesforløb i almen praksis. Hun har også været ledende i arbejdet med, at der skal være flere praktiserende læger, og hendes store kontakt til politikere og andre har været med til, at det politiske mål nu er, at der skal være 6.500 uddannede almenmedicinere, hvoraf de 5.000 skal arbejde i almen praksis. Poul Brixprisen uddeles hvert år i festlige rammer under middagen på Store Praksisdag. Store Praksisdag 2023 afholdes den 12.-13. maj – sæt kryds i kalenderen allerede nu. Hvis du har en kollega i tankerne, som kan være kandidat til næste års Poul Brixpris, kan du finde flere oplysninger om prisen samt indstillingsskema på vores hjemmeside her
|
|
|
|
|
|
Næste års praksisdage 2023
Datoerne for næste års praksisdage er på plads. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Store Praksisdag afholdes Den 12.-13. maj 2023 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør Praksispersonaledagene afholdes Tirsdag den 14. marts 2023 på Comwell Klarskovgaard Torsdag den 23. marts 2023 på Comwell Køge Hvis du har ideer eller har lyst til at deltage i planlægningen sammen med KAP-S, så skriv til os på [email protected].
|
|
|
|
|
Er du nyuddannet speciallæge i almen medicin, eller afslutter du din uddannelse inden for den nærmeste fremtid?
Det glæder os, at du har valgt at uddanne dig til speciallæge i almen medicin i Region Sjælland og er klar til at komme ud i almen praksis. Det skal fejres – og du er derfor inviteret til middag onsdag den 31. august 2022 klokken 17:00 i hyggelige rammer på Odd-Fellowgaarden i Køge. Alle, der bliver færdige i perioden august 2021 til september 2022, er velkomne. Vi vil være vært for middagen, hvorunder der vil være korte faglige oplæg fra KAP-S, KEU, DSAM-S, PLO-S og Region Sjælland samt fra en almenmedicinsk speciallæge, som for nylig har nedsat sig i almen praksis. Se mere på vores hjemmeside her Tilmeld dig her
|
|
|
|
|
Stor interesse for at få hul på OK22’s opgaveglidning med Modul-modellen
Vi oplever stor interesse for Modul-modellen, både i vores egen region og fra hele landet.
Implementeringsprojektet omkring hypertension bliver netop i disse dage opdateret efter de nyeste vejledninger fra DSAM inkl. nyeste SCORE2-tabel og interventionsgrænser. Med projektet får I nu en unik mulighed for en fælles implementering i klinikken af nyeste vejledninger og best practice på hypertensions-området. Med Modul-modellens implementeringsprojekter kan du og dit personale få hul på OK22’s opgaveglidning med hjælp fra vores trin-for-trin-drejebog. Du og personalet opbygger sammen den nødvendige viden, og hele praksis kan få tilskud fra Fonden for Almen Praksis for tabt arbejdsfortjeneste. Ved sommerferiens begyndelse havde vi udsendt 25 projekter til interesserede praksis, 14 til praksis i Region Sjælland og 11 til praksis i resten af landet. Der er allerede praksis, som har fået godkendt handleplan og dermed har kunnet søge refusion fra Fonden. Modul-modellen henvender sig også til klynger. 4 klynger har arbejdet eller planlægger at arbejde med Modul-modellens klyngepakke om osteoporose. Her har datakonsulenterne hjulpet med grafisk fremstilling af data. Hvis du er interesseret i at vide mere, skriv en mail til [email protected]
|
|
|
|
|
Tilmeld dig gå-hjem-møde for klyngekoordinatorer
Klyngekoordinatortræffet afholdes denne gang som gå-hjem-møde den 15. september 2022 kl. 16:00-19:30 på Comwell Sorø Storkro. Klyngekoordinatortræffet er for klyngekoordinatorer og andre centrale personer i klyngen. Formålet med gå-hjem-mødet er at understøtte det regionale netværk mellem jer klyngekoordinatorer, så I har mulighed for at vende gode og svære ting fra klyngearbejdet, og hvor vi sammen kigger på, hvordan klyngearbejdet fortsat kan udvikles. Emnerne er bl.a. ”Er tiden moden til, at vi inddrager praksispersonalet i klynge-arbejdet? ”, ”Ideer til klyngepakker og næste modul-model” og ”Information om faglig opdatering af hypertensions-implementeringsprojekt”. Gå-hjem-mødet vil veksle mellem oplæg og summen i grupper samt erfaringsudveksling. Derudover vil vi komme med et oplæg om et muligt klyngekoordinatortræf i Skotland, hvor vi sammen kan blive inspireret til det videre arbejde i klyngerne. Vi vil gerne sammen med jer drøfte, hvilke ønsker og muligheder et sådant besøg kan give.
Læs mere på vores hjemmeside her
Tilmeld dig her
|
|
|
|
|
Virtuel temadag for fase 1-3 ”Køb af praksis”
Er du uddannelseslæge, og går du med tanker om at nedsætte dig i almen praksis? Så tilmeld dig denne temadag, som vi afholder virtuelt den 1. november kl. 14.30-18.00. En statsautoriseret revisor kommer rundt om struktur, ejerforhold og regnskab. Derudover kigger vi på, hvad det betyder, om der f.eks. er tale om en ”samarbejdspraksis” eller en ”kompagniskabspraksis”. En advokat med speciale i praksishandler gennemgår alt lige fra bygninger, personale og ydernummer til juridiske udfordringer ved praksisovertagelse, kontrakter osv. Samtidig introduceres du også til det, som mange går og tænker over før praksiskøb: ”Hvad sker der, hvis vi bliver uenige i praksis”. Hvad kan man gøre? Og hvad siger kontrakten? Nynedsatte praktiserende læger vil fortælle om vejen frem til at nedsætte sig i en praksis i Region Sjælland, erfaringer med at indgå generationsskifteaftaler og om at finde det rette match. POL-S fortæller om de mange muligheder, du har for at få gratis hjælp fra KAP-S. Praksisområdet og Jura, Det Nære Sundhedsvæsen, fortæller om regler ved generationsskifteaftaler, delepraksis, 0-kapaciteter, den nye overenskomst og de særlige tilbud i Region Sjælland. Tilmeld dig temadagen her Når du har tilmeldt dig, modtager du et link til den virtuelle temadag dagen før arrangementet.
|
|
|
|
|
Tilmeld dig gruppeledertræf på Marienlyst Strandhotel i Helsingør
Fra den 28. oktober til den 29. oktober indtager vi igen Marienlyst Strandhotel i Helsingør som ramme om gruppeledertræffet for DGE-Sjælland. Fokus for årets gruppeledertræf er arbejdet i DGE-grupperne, inspiration og netværk, samt hvordan Evidensbaseret Medicin (EBM) kan bruges i din DGE-gruppe. Læs mere på vores hjemmeside her Tilmeld dig her
|
|
|
|
|
Der er få ledige pladser på LIP (Ledelse i Praksis) med start den 26. oktober 2022 – du kan stadig nå at tilmelde dig
| |
Du får indblik i enkle ledelsesmodeller og en stærk kobling mellem relevant ledelsesteori og din egen hverdag i klinikken. Vores succeskriterie er, at du efter forløbet føler dig bedre klædt på til professionel ledelse og kan anvende en række ledelsesværktøjer. Vi har af tidligere deltagere fået rigtigt gode evalueringer. Datoerne er: Intromøde den 26. oktober 2022 Internat den 25. + 26. november 2022 3. kursusdag den 5. januar 2023 4. kursusdag den 2. februar 2023 Du kan læse mere om forløbet her:
Og du kan tilmelde dig her:
”I har bragt mig personligt til et nyt sted” (Tidligere deltager) ”God dynamik i kurset, god energi og høj grad af brugbare emner og vejledninger” (Tidligere deltager)
|
|
|
|
|
|
Opgavedeling og arbejdsglæde skal følges ad
Det er et vilkår de fleste steder, at du som praktiserende læge mangler tid til at se patienterne. Der er brug for, at opgaverne deles med det øvrige klinikpersonale, så du får frigjort lægetid. Det griber I forskelligt an rundt omkring i klinikkerne, og der er mange gode historier, ligesom der desværre også er oplevelser, der svækker arbejdsglæde og effektivitet. POL-S tilbyder inspirationsmøde med klinikkens ledelse, hvor vi giver gode råd til processer omkring opgavedeling. Vi kommer rundt om: - Værdien af personalets involvering
- Personalets behov for psykologisk tryghed
- Hvordan motiverer vi bedst personalet
- Hvordan organiserer vi supervision
- Kvalitetssikring
- Fælles billede af fokuseret visitation
- Faldgruber i opgavedeling
Mødet varer ca. 1½ time, og det foregår hos dig. Kontakt Chefkonsulent Sonja Rasmussen: mobil 93570088 eller e-mail [email protected] for at høre mere og booke et møde.
|
|
|
|
|
Bestil en forsker til din DGE-gruppe gennem VID - Netværk for viden og kompetencer i almen praksis
Få den nyeste viden fra den almenmedicinske forskning ved at bestille en forsker, som vil holde et oplæg om sin forskning for din DGE-gruppe. På vidap.dk/bestilenforsker finder du en oversigt over aktuelle forskningsprojekter i tilbuddet. Der er projekter bl.a. inden for disse emner: - Multimorbiditet
- De ”raske patienter” i almen praksis
- Infektionssygdomme og antibiotikaforbrug
- Konsultation og læring
- Familietrivsel
- CopLab
Send en mail til [email protected] eller ring på 60 15 40 95, så hjælper VID med at etablere kontakten til forskeren bag det projekt, som din DGE-gruppe er interesseret i. Oplæggene vil blive tilrettelagt i samarbejde med forskeren, så I får det ønskede fokus på emnet. I får muligheden for at høre om forskningen fra forskeren selv, som har en bred viden på området, og I får mulighed for at stille de spørgsmål, som I finder relevante for bedst at kunne anvende forskningen i jeres daglige praksis. VID er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og forsknings-, kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesorganisationer i almen praksis, DSAM m.fl. Du kan læse mere om mulighederne på vores hjemmeside her
|
|
|
|
|
KAP-S har været på Nordisk Kongres i Stavanger og afholdt workshop om organisation og ledelse sammen med de øvrige POL-enheder
| |
Datakonsulent Fritze Flink og lægefaglig konsulent Jakob Olsen repræsenterede KAP-S og POL-S på Nordisk Kongres, og vi har lært, lyttet og skabt faglige kontakter med inspiration til KAP-S om understøttelse af almen praksis. Sammen med de øvrige POL-enheder afholdt vi workshop om organisation og ledelse i almen praksis. Workshoppen var særdeles velbesøgt af 45 deltagere, og der blev talt, tænkt og samarbejdet med hele Norden omkring vores 3 udvalgte temadrøftelser: - Organisation og ledelse
- Trivsel og arbejdsglæde
- Nynedsatte læger
På grund af positiv energi og interesse gik workshoppen lidt over tiden, og vi havde mange gode pointer med os hjem. Vil du vide mere om organisation og ledelse i almen praksis, så læs mere her
|
|
|
|
|
|
Datakonsulenterne har understøttet Slagelse Kommune i implementeringen af Kontakt Læge-appen
|
|
Siden den 1. marts 2022 har medarbejdere i Slagelse Kommune ved hjælp af Kontakt Læge-appen kunnet hjælpe borgere på plejecentre og bosteder med en videokonsultation, hvis den praktiserende læge bruger Det Virtuelle Venteværelse. Slagelse Kommune er fyrtårnskommune for Kontakt Læge-appen, og datakonsulenterne bidrog i samarbejde med MedCom op til lanceringen med diverse vejledninger til brug af appen samt et informationsbrev udsendt til alle Slagelse Kommunes alment praktiserende læger. På dagen for lanceringen afholdt Slagelse Kommune, MedCom og KAP-S et online informationsmøde for kommunale nøglemedarbejdere, læger og andre interessenter. Efterfølgende har der været ”åben virtuel konsultation”, hvor alle brugere af Kontakt Læge-appen kunne stille spørgsmål til brug af appen. Har du lyst til at vide mere om videokonsultationer, kan du læse her: remote guide | Alt om videokonsultation Du kan læse mere om Det Virtuelle Venteværelse her: Vejledning til videokonsultation for klinikker - Min læge (minlaegeapp.dk) Har du spørgsmål til implementering af Kontakt Læge-appen i Slagelse Kommune, er du velkommen til at kontakte konsulent i velfærdsteknologi i Slagelse kommune Casper Juul Jensen på tlf. 58 57 46 53. Har du spørgsmål til brug af Kontakt Læge-appen i almen praksis, er du velkommen til at kontakte datakonsulent i KAP-S Fritze Flink på tlf. 25 60 33 71.
|
|
|
|
|
|
Sjællands Universitetshospital inviterer almen praksis til webinarer om forskellige patientgrupper
| |
Sjællands Universitetshospital vil styrke samarbejdet med de praktiserende læger i regionen og gøre det nemmere at mødes om faglig vidensdeling og sparring om de patientgrupper, der fylder meget – både i almen praksis og på hospitalet.
Derfor inviterer tre af hospitalets afdelinger til webinarer i efteråret:
- 3. oktober 2022 kl. 15-16: Specifikke og uspecifikke rygsmerter v. Hassan Shakir, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling. Læs mere og tilmeld dig her.
- 9. november 2022 kl. 15-16: Demens v. Anya Holmberg-Thydén, afdelingslæge, Neurologisk Afdeling. Læs mere og tilmeld dig her.
- 1. december 2022 kl. 15-16: Hjertesvigt v. Nadia Dridi, overlæge, Kardiologisk Afdeling. Læs mere og tilmeld dig her.
Webinarerne er for dig, der ønsker faglig sparring om ovenstående patientgrupper samt større indsigt i behandlingsmulighederne på Sjællands Universitetshospital. Vi skal bl.a. drøfte, hvilke oplysninger hospitalet har brug for, for at sikre det gode forløb for patienterne? Hvad der sker på hospitalet, når du har sendt din henvisning? Og hvilke oplysninger almen praksis har behov for, når patienterne udskrives til videre forløb hos egen læge? Emnerne er udvalgt og programmet er tilrettelagt i samarbejde med hospitalets praksiskonsulenter. Praktisk information Møderne foregår på Microsoft Teams og består både af faglige oplæg, drøftelse af indmeldte case fra almen praksis samt spørgsmål. Du har mulighed for at indmelde en case ved tilmelding.
|
|
|
|
|
|
Diabetes og neuropati – Virtuel konference
Steno Diabetes Centrene byder velkommen til en virtuel konference onsdag den 28. september 2022 kl. 14.30-16.30 På konferencen vil du: - Få opdateret din viden om forebyggelse og behandling af autonom og perifer neuropati med særligt fokus på den diabetiske fod og seksuel dysfunktion
- Blive introduceret til den ny henvisningsblanket til fodterapi
Eftermiddagen kommer til at bestå af korte oplæg fra fagpersoner og drøftelse af relevante cases leveret af praktiserende læger. Under konferencen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne ved at bruge chat-funktionen. Målgruppe: Konferencen er målrettet almen praksis – læger og praksispersonale Du kan se programmet og tilmelde dig her: https://www.tilmeld.dk/konference2809 Arrangementet er gratis Du får tilsendt et link til konferencen ugen inden konferencen
|
|
|
|
|
Dansk Almenmedicinsk Ultralydsselskab (DAUS) afholder årsmøde med temaet ”Brugen af point-of-care ultralyd i behandlingen af den akutte patient i almen praksis, i lægevagten og den akut medicinske modtagelse”
|
|
Point-of-care ultralyd kommer i fremtiden til at bidrage til udredning, behandling og visitation af vores akutte patienter. Men hvordan udfolder vi ultralyds fulde potentiale i vores arbejde med denne patientgruppe? På årsmødet vil vi belyse forskellige aspekter af brugen point-of-care ultralyd dels i lægevagten og dels i vores samarbejde med vores kolleger på de akutte modtageafdelinger på hospitalerne. - Hvordan kan vi formidle resultatet af vores skanninger til modtageafdelingen med henblik at sikre et optimalt patient forløb?
- Hvordan kan vi etablere samarbejdsrelationer mellem primær og sekundær sektor omkring brugen af ultralyd i visitation af patienten?
- Hvordan bruges ultralyd på de akutmedicinske afdelinger og hvilke ultralydskompetencer har vi til fælles? Kan vi lære af hinanden?”
Derudover vil vi give en grundig gennemgang af det kommende overenskomstprojekt om UL i almen praksis, som løber af stablen i 2023. Som vanligt vil hele eftermiddagen være sat af til work-shops, hvor du under supervision kan stifte bekendskab med ultralyds mange forskellige anvendelsesområder. Der vil være gynækologisk/obstetriske fantomer, MSK fantomer, blokade værksted og levende figuranter. De største producenter og forhandlere af ultralydsskannere i DK vil være tilstede, og du kan afprøve deres udstyr lige fra de håndholdte skanner til de mere konventionelle skannere i alle prisklasser. Årsmødet slutter af med Generalforsamling i DAUS og middag. Oplægsholder er Michael Dan Arvig, speciallæge i akutmedicin og almen medicin, klinisk lektor og specialeansvarlig overlæge i akutmedicin, beredskab og triage, Slagelse Sygehus. Deltagelse i årsmødet er godkendt af efteruddannelsesudvalget for almen praksis. Tilmeldingslink: https://almenultralyd.nemtilmeld.dk
|
|
|
|
|
|
Ultralydsprojektet i OK22 – opfordring til tilmelding!
| |
Som omtalt i tidligere PLO’rienteringer blev det i OK22 besluttet at teste brug af ultralyd i almen praksis i et storskalaprojekt. Projektet indebærer en gratis ultralydsuddannelse samt mulighed for at afregne en tillægsydelse på 262,37 kr. (apr. 2021 niveau), hver gang der skannes. Alle med interesse for og lyst til at afprøve brugen af ultralyd i egen praksis opfordres til at tilmelde sig projektet. Der er plads til 250 deltagere i projektet og læger med praksis i et yderområde har fortrinsret. Det er muligt for flere læger fra samme praksis at tilmelde sig projektet. Deltagelse i projektet forudsætter:
(1) at lægen har adgang til en ultralydsskanner i sin klinik fra projektets start (man behøver dog ikke købe en skanner, da flere firmaer giver mulighed for en leasing aftale), (2) at lægen stiller relevant data om brug af ultralyd i almen praksis til rådighed for forskningsprojektet, samt (3) at lægen deltager i et af nedenstående PLO-E ultralydsbasiskurser (medmindre lægen kan dokumenterer gennemførsel af anden tilsvarende ultralydsuddannelse).
PLO-E’s ultralydskursus består af tre kursusdage fordelt over en 3 måneders periode. Deltagende læger vil skulle regne med 4-5 timer forberedelse inden 1. kursusdag samt 1 times hjemmearbejde om ugen i kursusperioden. Desuden vil deltagerne blive inviteret til 4 webinarer af 30 minutters varighed i kursusperioden. Det er gratis for deltagerne i projektet at tilmelde sig kurset. Deltagende praktiserende læger kan efter kurset søge efteruddannelseshonorar samt tilskud til transportudgifter i henhold til satser for selvvalgt efteruddannelse, som dækkes af Fonden for Almen Praksis. Beløbene trækkes således ikke fra ens tildelte efteruddannelsesmidler. Der udbydes to kurser i hver region. Fordelingen af kursister på disse kurser sker ved lodtrækning idet læger med lang afstand til ultralydsskanning i sekundærsektoren dog har fortrinsret. Region H IDA Conference, København V: 7/3, 28/3, 16/5 2023 Sinatur Frederiksdal, Kongens Lyngby: 7/11, 5/12 og 23/1 2024 Region Sjælland Comwell Roskilde: 10/1, 31/1 og 21/3 2023 Hotel Kirstine, Næstved: 6/6, 27/6 og 16/8 2023 Region Syddanmark Nature Energy Park, Odense: 15/8, 5/9 og 24/10 2023 Hotel Vejlefjord, Stouby: 9/1, 30/1 og 19/3 2024 Region Midt MidtSim, Skejby, Aarhus: 13/4, 4/5, 22/6 2023 Sinatur Skarrildhus, Kibæk ved Herning: 12/10, 2/11 og 21/12 2023 Region Nord Sæby Sundhedshus: 9/2, 2/3, 20/4 2023 Center for Almen Medicin, Fyrkildevej, Aalborg: 14/12 2023, 4/1 2024 og 29/2 2024
Tilmeldingen til forskningsprojektet og ultralydskurserne foregår via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=LD9AZLQWLK91 Tilmeldingsfristen er 1. september kl. 12 Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte den ansvarlige forsker: Camilla Aakjær Andersen på mail [email protected] eller telefon 22482885.
|
|
|
|
|