|
|
Nyhedsbrev marts 2023
|
|
|
|
Påsken nærmer sig, vi har stillet urene til sommertid, og der er som vanligt stor aktivitet ude i klinikkerne. I dette nyhedsbrev kan du læse om de netop afholdte Praksispersonaledage og den forestående Store Praksisdag. Der er også nyt om tilbud fra POL-S, gruppeledertræf og kurser med Sjællands Universitetshospital og PLO-E. God læselyst – og god påske!
|
|
|
|
Tak for nogle gode praksispersonaledage
Vi har afholdt årets Praksispersonaledage, hvor vi kunne melde helt udsolgt på de to dage med over 230 engagerede deltagere, som blev klogere på bl.a. håndtering af overvægt, vanskelige patienter og forskellige former for opgavedeling. I år kunne vi byde velkommen til 7 velbesøgte stande: Helbredsprofilen, ”Tænk somatikken med”/Sundhedsdansk, Aktiv Patientstøtte, DD2, eHospitalet - akutsporet, Lægemiddelenheden og KAP-S’ egen stand. På KAP-S’ stand var der i pauserne mulighed for at byde ind med en god idé til et KAP-S-tilbud. De gode ideer er guld værd for os, og ved dagens afslutning udtrak vi blandt de indkomne forslag en vinder, som fik en præmie i form af en kæmpe guldbarre med hjem til klinikken. Tak til jer alle sammen for nogle rigtigt gode Praksispersonaledage!
|
|
|
|
|
Tilmeld dig Store Praksisdag – årets tema er ’Diagnoser’
Temaet for årets praksisdage er diagnoser. Svend Brinkmann diskuterede for nylig antallet og nytten af diagnoser og behandling i sin podcast med John Brodersen og Alexandra Jønsson. Du kan møde dem igen på Store Praksisdag, hvor Svend Brinkmann holder oplæg om ’Diagnosesamfundet’, og Brodersen/Jønsson afholder workshop om overdiagnostik. Store Praksisdag veksler over de to dage mellem oplæg fra hovedtalere, TED-talks med mulighed for debat samt workshops. Blandt emnerne er overvægt, funktionelle lidelser, genetisk screening samt uddelegering af opgaver til personale. I pauserne får du rig mulighed for at netværke, videndele og være social sammen med dine kollegaer. Du kan også besøge en af de mange flotte stande fra bl.a. Lægemiddelenheden, DD2, Aktiv Patientstøtte, Helbredsprofilen, ”Tænk somatikken med”/Sundhedsdansk, eHospitalet – akutsporet og KAP-S. Store Praksisdag afholdes Den 12.-13. maj 2023 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør Se hele programmet for Store Praksisdag her Tilmeld dig Store Praksisdag her - tilmelding senest 4. maj
|
|
|
|
|
Styrk arbejdsglæden for hele klinikken, og få overskud i hverdagen med hjælp fra POL-S’ tilbud inden for ledelse og opgavedeling
Praksisudvikling, Organisation og Ledelse (POL-S) er KAP-S’ tilbud om kurser, klinikbesøg og sparring om alle typer spørgsmål inden for organisation, trivsel, samarbejde, intern kommunikation og konflikthåndtering. Med mange patienter og et stort arbejdspres kan det være svært at få tid til at planlægge uddelegering af opgaver til personalet på en måde, som både lægen og personalet føler sig trygge ved. POL-S hjælper med at finde ideer og planlægge processerne, så uenigheder kan tages i opløbet eller løses under hensyntagen til alle parter. POL-S har fokus på trivsel og arbejdsglæde som afsæt for motivation og produktivitet. I et godt arbejdsklima med glade og trygge kollegaer når vi mere i hverdagen både på kort og langt sigt. POL-S’ tilbud omfatter bl.a. - Klinikbesøg. Coaching, sparring og idéudvikling om de spørgsmål, der fylder i den enkelte klinik. Opgavedeling og mere lægetid til patienterne fylder for tiden rigtigt meget, og POL-S kan hjælpe processen i gang.
- Workshop om arbejdsglæde for hele klinikken.
- ”En god start”. Tilbud til nynedsatte læger, som får tilknyttet en erfaren praktiserende læge som sparringspartner til spørgsmål om ledelse, økonomi, faglig sparring, praksismanagement etc.
- Arrangement for uddannelseslæger – virtuelle temadage med oplysninger om jura og økonomi samt gode råd om ”det rette match”.
Du kan læse meget mere om POL-S’ tilbud på vores hjemmeside kap-s.dk, eller du kan skrive til POL-S via KAP-S på [email protected].
|
|
|
|
|
Gruppeledertræf afholdes til oktober
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 27.-28. oktober, hvor vi afholder årets gruppeledertræf. Hold øje med Facebook og kap-s.dk for nærmere information om sted og emne.
|
|
|
|
|
Kom til webinarer med specialister på Sjællands Universitetshospital (igen)
|
|
Sjællands Universitetshospital afholder igen en række webinarer målrettet almen praksis om forskellige patientgrupper, der fylder meget i samarbejdet mellem hospitalet og almen praksis. På baggrund af ønsker fra tidligere deltagere er emnerne denne gang:
KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM (KOL) - april 2023 kl. 15-16
v. Shuruk Halwai, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Webinar om patienter med KOL den 13. april kl. 15-16: https://www.conferencemanager.dk/patientermedkol
VANDLADNINGSPROBLEMER HOS MÆND OVER 45 ÅR - maj 2023 kl. 15-16
v. Tilde Carøe Thomsen, Afdelingslæge, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Webinar om vandladningsproblemer hos mænd over 45 år den 16. maj kl. 15-16: https://www.conferencemanager.dk/vandladningsproblemer
SØVNAPNØ - juni 2023 kl. 15-16
v. Migle Skumaniene, Overlæge, Øre-, Nære- og Halskirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Webinar om patienter med søvnapnø den 14. juni kl. 15-16: https://www.conferencemanager.dk/soevnapnoe Webinarerne foregår på Microsoft teams og består bl.a. af faglige oplæg og drøftelser med udgangspunkt i cases indmeldt af deltagerne. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
|
|
|
|
|
|
4-timers facilitatorkurser med fokus på gruppebaseret efteruddannelse
PLO-E udbyder nu en lang række 4-timers facilitatorkurser. En uddannet facilitator er en forudsætning for at kunne gennemføre kurser i forskellige gruppeformater. De nye kurser er metodekurser, der klæder dig på til at kunne facilitere følgende gruppekoncepter:
- SGE = Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse
- DGE = Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse
- KGE = Klinik Gruppebaseret Efteruddannelse
Se mere på PLO’s hjemmeside: https://www.laeger.dk/foreninger/plo-efteruddannelse/gruppebaseret-efteruddannelse-for-laeger-og-praksispersonale/facilitatorkurser-uddannelse/ Se denne promoveringsvideo for SGE/DGE/KGE/Facilitatorkurser: https://we.tl/t-APiikmnNlX I Region Sjælland udbydes kurserne følgende steder: (klik på nedenstående for yderligere information og tilmelding)
Kurset er gratis, og du kan få udbetalt efteruddannelseshonorar på kr. 2.000,- samt få dækket dine transportudgifter (max. kr. 1.500,-). Beløbene trækkes IKKE fra din konto i Fonden.
Spørgsmål vedr. kurserne kan stiles til: Michala Højbjerg Vinther Kursuskoordinator i PLO Email: [email protected] Telefon: 35 44 82 59
|
|
|
|
|
Postkort fra en forsker
|
|
Nyeste forskning fra Forskningsenhederne for Almen Praksis. VID (Netværk for viden og kompetencer i almen praksis) udvælger løbende studier, hvis resultater har direkte relevans for din daglige kliniske hverdag og beskriver hovedpointerne ultrakort, så du hurtigt kan få overblik. I dag kan du bl.a. læse om: - Ultralydsscanninger i almen praksis kan spare samfundet penge
- Erkendelsen af ‘religion’ eller tro som en central del af livet kan styrke samtalen med patienten
- Fast læge på plejehjemmet giver færre indlæggelser
Læs mere på VIDs hjemmeside her Du kan bestille et eller flere emner ved at sende en mail til [email protected], så kontakter VID dig hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål om din bestilling, kan du ringe til VID på telefon 60 15 40 95.
|
|
|
|
|