webversion | afmeld | Opdater profil
‌
Nyhedsbrev oktober 2024
‌
‌

Nyhedsbrev oktober 2024




‌
nyhedsbrev-oktober2024
‌

Efteråret er kommet, og her er lidt informationer fra KAP-S, inden mange af jer holder efterårsferie.

Vi er i fuld gang med at planlægge en spændende nyhed: Store Praksisdag kan i 2025 registreres som systematisk efteruddannelse! Læs desuden om udsolgt gruppeledertræf og ny DSAM-vejledning om osteoporose.

God ferie til dem, der har planlagt det, og på gensyn, når vi alle er tilbage igen.





‌
Banner fb - SPD + SPPD sammensmeltning
‌

Systematisk efteruddannelse (SE) på Store Praksisdag!

I 2025 kan du forene det nyttige og obligatoriske med det behagelige, når KAP-S som noget nyt afholder Store Praksisdag med SGE-forløb i ad hoc-grupper.

Vi begynder tidligt og tager hele forløbet om fredagen. Dermed kan du søge tilskud og få registreret SGE-forløbet som obligatorisk efteruddannelse.

Fredag aften er der traditionen tro festmiddag. Vi uddeler Poul Brix-prisen og vil også fejre årets nyuddannede speciallæger i almen medicin, før vi slutter aftenen af med musik og dans. Efter arrangementet kan du tage udhvilet på weekend med et SGE-forløb på efteruddannelseskontoen.

Store Praksisdag som SGE afholdes den 2. maj 2024 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør. Der er mulighed for at overnatte.

Hold øje med  www.kap-s.dk og vores Facebook for flere oplysninger og tilmelding




 

‌
SOME -DGE -72
‌

Årets gruppeledertræf er udsolgt – skriv dig på venteliste

DGE-teamet i KAP-S holder i år et udsolgt gruppeledertræf for gruppeledere i DGE-ordningen.

Ud over introduktion til efteruddannelsestilbud og muligheder i regionen skal vi også tale om AI, og hvordan AI kan bruges efteruddannelsesrelateret.

Det bliver spændende at høre professor Henning Langberg og hans erfaring på området.

Skriv dig på ventelisten for at komme i betragtning, hvis der bliver en ledig plads.

Find listen under tilmeldingen her 




‌
‌

Spirende almenmedicinere arbejder allerede nu med kvalitet i almen praksis - helt frivilligt, på eget initiativ og med støtte fra KAP-S!

‌ DGE-juniorgruppe

I starten af oktober deltog praktiserende læge og efteruddannelsesvejleder Andreas Heltberg fra KAP-S i det etablerende møde for en helt ny DGE-juniorgruppe i Slagelse-området. Det er ikke hver dag, at der oprettes en ny juniorgruppe, som er en samling hoveduddannelseslæger i almen medicin, der gerne vil arbejde med kvaliteten i almen praksis i et lokalt perspektiv – inden de uddannelsesmæssigt er klar til at nedsætte sig.

”Andreas Heltberg hjalp os med at komme i gang og gav os en masse inspiration til, hvordan vi bruger gruppen til at styrke vores efteruddannelse.”, siger fase-3-læge i Sorø Christina Nexøe.

Det tegner godt for fremtidens praksis!

KAP-S lægger et stort arbejde i at støtte i etableringen af DGE-grupper, der er selvstyrende efteruddannelsesgrupper frit sammensat af alment praktiserende læger, samt hjælpe med eller konkret udvikle efteruddannelsespakker inden for kvalitet.

DGE-juniorgrupper ses som en attraktiv måde at få engageret, og måske rekrutteret, kommende almenmedicinske specialister til vores region, hvor der allerede er et godt etableret gruppebaseret efteruddannelsesmiljø, den dag speciallægeanerkendelsen lander; hvis ikke juniorgruppen blot fortsætter og bliver en almindelig DGE-gruppe.

Konkret proaktiv understøttelse fra KAP-S er:

- Onboarding i DGE-miljøet med KAP-S´ efteruddannelsesvejleder

- Inspirationsoplæg fra KAP-S til DGE-gruppen med gode ideer for efteruddannelse og praktik (billedet)

- Inklusion af yngre gruppeledere i netværket af DGE-gruppeledere på tværs af regionen

- Deltagelse på Store Praksisdag 2025, hvor de yngre almenmedicinere er særligt i fokus

Der gives et overenskomstbestemt tilskud til hver etableret gruppe samt et ekstra tilskud her i Region Sjælland. Med 72 aktive DGE-grupper og omkring 450 aktivt deltagende læger i Region Sjælland er vi en af de regioner, hvor flest praktiserende læger interesserer sig for at arbejde med deres faglighed i et almenmedicinsk gruppebaseret fagligt fællesskab.

Det er bestemt ikke kommet af sig selv, men gennem vedvarende, udviklende og opsøgende arbejde af vores kvalitets- og efteruddannelsesvejledere, der selv er praktiserende læger her i regionen.

Vil du læse mere om DGE-ordningen, vil du indgå i en DGE-gruppe eller DGE-juniorgruppe eller kontakte efteruddannelsesvejlederne, så gå ind på KAP-S’ hjemmeside under efteruddannelse her 




‌
‌

DGE-administrationen holder efterårsferie

DGE-administrationen holder efterårsferie i uge 42.

Skriv til [email protected], så kontakter vi dig efter ferien.





‌
dsam-lang
‌

Ny vejledning om osteoporose fra Dansk Selskab for Almen Medicin

Modul-model-vid-podcast-logo ‌

DSAM har udgivet en helt ny og opdateret vejledning om osteoporose i almen praksis.

Vejledningen handler blandt andet om, hvordan man forebygger osteoporose, hvordan man udreder patienterne, og hvordan man behandler osteoporose.

Og så handler vejledningen også om, hvordan vi ude i almen praksis finder frem til de relevante personer, så vi ikke overbehandler, eller behandler uden nogen særlig effekt, og hvordan vi undgår at sygeliggøre og indskrænke livsfunktioner.

Disse spørgsmål om osteoporose og en helt ny anbefaling om knoglemarkører kan du blive klogere på ved at lytte til to podcasts, der blandt andet handler om indholdet i den nye vejledning. De to podcasts er produceret i et samarbejde mellem KAP-S og Netværk for viden og kompetencer i almen praksis (VID).

KAP-S arbejder på at ajourføre Modul-modellen om osteoporose i overensstemmelse med DSAM’s nye vejledning og en kommende mulighed for at bestille knoglemarkører.

Læs om Modul-modellen, og find podcasts på KAP-S’ hjemmeside under Modul-modellen her 

Find vejledningen hos Dansk Selskab for Almen Medicin her 





‌
VID-logo
‌

Er du praktiserende læge, og kunne du tænke dig at bidrage til almenmedicinsk forskning?

Så kig ind på dette link www.vidap.dk/deltagiforskning, hvor du kan finde en opdateret liste over aktuelle forskningsprojekter, der lige nu mangler deltagere fra praksis.

Du kan søge i listen, så du nemt finder netop de projekter, som er interessante for din praksis.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på [email protected].




‌
‌

Postkort fra en forsker

‌ VID-postkort

Nyeste forskning fra Forskningsenhederne for Almen Praksis. VID (Netværk for viden og kompetencer i almen praksis) udvælger løbende studier, hvis resultater har direkte relevans for din daglige kliniske hverdag og beskriver hovedpointerne ultrakort, så du hurtigt kan få overblik. I dag kan du bl.a. læse om:

  • Normal CT-scanning giver ikke en ’sikker periode’ uden lungekræft
  • Det er vanskeligt at etablere kræftopfølgning for socialt sårbare i almen praksis
  • Praktiserende læger skal informeres, ikke drives, af data

Læs mere på VIDs hjemmeside her

Du kan bestille et eller flere emner ved at sende en mail til [email protected], så kontakter VID dig hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål om din bestilling, kan du ringe til VID på telefon 60 15 40 95.





‌
‌
You have received this email because you have subscribed to KAP-S as . If you no longer wish to receive emails please afmeld
© 2026 KAP-S, All rights reserved
‌