Kom godt igang med forløbsplanerne

af

Som en del af implementeringen af forløbsplanerne, så tilbyder datakonsulenterne fortsat gratis undervisning i brugen og anvendelsen af forløbsplanerne.

Datakonsulent Jeanette, var i samarbejde med Læge Katrine Rasmussen og sygeplejerske Sanne Sørensen, ude og undervise på XMO´s årsmøde i Fredericia d. 15.03.19.

Her kom den gode historie frem; hvordan havde Katrine og Sanne implementeret forløbsplanerne i deres praksis i Køge?
Hvilke udfordringer stødte de på undervejs?
Hvordan var arbejdsgangene i deres praksis i forbindelse med patienternes forløbsplaner?

Katrine og Sanne gennemgik trin for trin deres tilgang til forløbsplanerne, herunder installering, oprettelse og godkendelse af forløbsplaner for deres KOL patienter.

Deres budskab var: “Keep it simple” – alle kan installere og oprette forløbsplaner, det handler blot om at lære værktøjet at kende.

Bo Gandil fra Kariselægerne underviste parallelt i diabetes forløbsplanerne, og havde til årsmødet udarbejdet en lille guide kaldet “Kom godt igang med forløbsplaner”.

Denne guide er der givet tilladelse til at dele, og den vil bestemt være et kig værd.