Sundhedsdatastyrelsens Cyberteam var med på besøg

af

Den 2. oktober fik en praksis i Region Sjælland et besøg omkring informationssikkerhed ved datakonsulent Thomas fra KAP-S. Med på besøget var to gæsteobservatører fra sundheddatastyrelsens nye Cyberteam (læs om teamet her).

I maj var Thomas inviteret af Sundhedsdatastyrelsen til at holde oplæg om indsatsen for awareness og IT-sikkerhed, som KAP-S arbejder med i forhold til almen praksis i Region Sjælland. Sundhedsdatastyrelsens Cyberteam var meget begejstrede for oplægget, og ønskede derfor at komme med på besøg og se, hvad konceptet ‘praksis besøg’ egentlig går ud på. For muligvis at kopiere dette og gøre det til et nationalt tilbud.

Der blev taget en masse noter undervejs ved besøget. Derudover fik deltagerne fra Cyberteamet at se, hvordan IT-sikkerhed er og kan være i almen praksis i en dagligdag, hvor der er travlt med patienter.

Generelt er opmærksomheden om sikkerhed/GDPR stigende, og det er nu en fordel, af KAP-S har arbejdet med dette i 4 år og er førende i Danmark mht. awareness træning hos almen praksis. KAP-S datakonsulenterne har nemlig også været brugt af PLO nationalt, som rådgivere i forbindelse med PLO’s nationale IT sikkerheds kampagne.

Ønsker du en gratis gennemgang af IT sikkerheden i din praksis? Så kontakt datakonsulent Thomas Nielsen.

Thomas S Nielsen

Datakonsulent

51 68 02 85
[email protected]