Kort introduktion til pakken

Mere end 800.000 danskere har migræne eller hyppig hovedpine. De fleste der søger behandling for deres hovedpine i almen praksis har spændingshovedpine eller migræne.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal den akutte og forebyggende medicinske behandling for størstedelen af hovedpinesygdomme varetages i almen praksis. Videre anbefaler de, at der ved opstart af medicinsk behandling eller hvis den medicinske behandling ændres væsentligt, planlægges opfølgning.

Særligt for migræne findes der gode behandlingsmuligheder. Førstevalg til anfaldsbehandling af migræne er simple analgetika. Andetvalg er triptaner. Siden 2023 kan en ny type migrænemedicin udskrives fra almen praksis: Gepanter.

Undersøgelser viser, at mange patienter ikke afprøver triptaner til trods for utilstrækkelig effekt af simple analgetika. Det peger på, at en stor andel af migrænepatienter er underbehandlet, og at en stor andel burde behandles på et højere behandlingstrin.

Underbehandling af hovedpine kan føre til overbehandling af med smertestillende lægemidler, hvilket kan resultere i medicinoverforbrugshovedpine (MOH).

Trods der findes forskellige triptaner, der alle betragtes som sidestillede, afprøver patienter sjældent mere end én type.

Skal patienten opstartes i anfaldsbehandling med gepanter, skal tre forskellige triptaner være afprøvet.

Hos patienter med mange hovedpinedage og/eller manglende effekt af anfaldsmedicin bør forebyggende behandling overvejes. Her er det vigtigt at følge op på effekt og bivirkninger af igangsat forebyggende behandling.

Denne klyngepakke har fokus på:

• Diagnostik af de almindeligste typer hovedpine samt differentialdiagnostik
• Rationel behandling af patienter med migræne og hovedpine
• Korrekt afprøvning af medicin og introduktion til relevante redskaber
• Forbrugsgrænser for smertestillende medicin og anden anfaldsbehandling.

Hvorfor er dette vigtigt?

Korrekt diagnostik og optimeret behandling giver færre og/eller mindre voldsomme anfald og mindsker risikoen forværring af tilstanden. Samtidig reducerer korrekt behandling risikoen for medicinoverforbrugshovedpine.

Hvad kan I forvente?

I får mulighed for at drøfte:

• Hvilke organisatoriske forhold, der har indflydelse på forbruget af medicin hos patienter med hovedpinesygdom
• Hvad en god opfølgning på behandling indebærer

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Jakob Møller Hansen, privatpraktiserende neurolog i Slagelse, for aftale om tid og sted for mødet.

2: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Lægemiddelenheden på [email protected] minimum 30 dage inden klyngemødet med oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngens CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra Lægemiddelenheden.

3: Klyngemedlemmer foretager selv dataudtræk fra eget lægesystem på diagnose og årskontrol og/eller fra Ordiprax+.

4: Data sendes til klyngekoordinatoren inden mødet, så de kan anonymiseres.

Metode og materiale

Jakob Møller Hansen er underviser og facilitator på denne klyngepakke.

Regionale data – lægemiddelenheden

• ordination af triptaner
• ordinationer af paracetamol

og/ eller

Egne data – fra eget lægesystem og/eller Ordiprax

Søg på:

• Patienter der har fået en hovedpinesygdoms diagnose f.eks. R51 inden for de sidste 3 år
• Hvor mange af dem har været til en årskontrol 0120?
• Ordiprax dataudtræk på midler mod migrænesamt på paracetamol

Få eventuelt hjælp til dataudtræk af egne data via datakonsulenterne.

Drøftelse i klyngen

Drøft årsager til variation indenfor klyngen.

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af forebyggende og akutmedicin til patienter med hovedpinesygdom i forhold til:

• Opstart af behandling?
• Omstilling af behandling?
• Opfølgning på behandling?
• Eventuel seponeringsforsøg?
• Kommunikation med patienterne?
• Hvordan vi får konsultationer med patienter, som lider af hovedpine, til at handle om andet end medicin?
• Erfaringer med hovedpinedagbog, herunder webpatient?
• Brug af redskaber til opfølgning på behandling
• Hvilke kommunale tilbud er rettet mod patienter med hovedpinesygdom, bruger vi dem?
• Hvilke opgaver kan personalet med fordel overtage mht. hovedpinesygdom?
• Hvornår henviser vi?
• Brug af lokal neurolog eller lokal neurologisk afdeling

Opsamling på drøftelse

• • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op på temaet i klyngen?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

  Har I overvejet at sætte et eller flere mål for indsatsen?

  • På klyngeniveau
  • På klinikniveau
  • På behandlerniveau
  • For den enkelte patient

  Og monitorere indsatsen – om fx 6 måneder?

Opfølgende aktiviteter

• • Indkald patienter med hovedpinesygdom til en årlig samtale og lav en målsamtale i forhold til både farmakologisk og non-farmakologisk behandling
  • Følg op om 6 -12 måneder. Hvor mange patienter har nu fået lavet en revideret behandlingsplan inden for det sidste år?
  • Har det haft indflydelse på klinikkens ordinationsmønster for triptaner og paracetamol?

  Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende klyngemøde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

  Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet.

  Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

  Fordrer drøftelsen praksisudvikling i jeres respektive kliniker, herunder arbejdet med opgaveglidning? Så kan du som praktiserende læge i region sjælland gratis kontakte POL-S via [email protected]