Kort introduktion til pakken

Sundhedsstyrelsen har udgivet et dokument med anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme; hovedpine der medfører nedsat funktionsevne. (Se link under materialer)

Her anbefales følgende:

“Den medicinske behandling kan under hele forløbet ofte varetages i almen praksis. Det anbefales, at der i forbindelse med opstart af behandlings samt præparatskift føres hovedpinedagbog for at vurdere effekt og fremme compliance. Der bør løbende være fokus på risikoen for MOH.”

Almen praksis kan i forbindelse med fornyelse af smertestillende medicin, og i forbindelse med tilbud om årssamtaler til patienter med hovedpinesygdom, medvirke til forebyggelses og behandling af MOH.

MOH er en hovedpinetype, der opstår på baggrund af et overforbrug af smertestillende medicin eller af akut migræne-medicin gennem en længere periode.

Denne pakke har fokus på:

• Årssamtaler/kontroller til patienter med hovedpinesygdom
• Rationel farmakoterapi af hovedpine og migræne
• Hvordan vi sikrer, at der ikke sker et overforbrug af smertestillende, der medfører MOH

Bonusinfo:

Jakob Møller Hansen, Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine:

• Opdaterer den faglige og farmakologiske viden på området
• Skitserer principperne for diagnose og behandling af hovedpine, herunder MOH

Hvorfor er dette vigtigt?

Hovedpine er en folkesygdom. Ifølge Sundhedsprofilen har omtrent 15% af befolkningen migræne eller hyppig hovedpine

• MOH er en af de dyreste neurologiske sygdomme pga.:
  • Øget sygefravær
  • Nedsat arbejdskapacitet
  • Flere udgifter til medicin og sundhedsydelser
• MOH medfører væsentlige personlige omkostninger:
  • Nedsat livskvalitet
  • Øget belastning i hverdagen
• MOH er ofte ledsaget af symptomer på angst og depression, som bedres efter behandling
• MOH kan behandles og forebygges

Hvad kan I forvente?

I får mulighed for at drøfte med kollegaer:

• Hvilke organisatoriske forhold, der har indflydelse på forbruget af medicin hos patienter med hovedpinesygdom
• Hvad skal en god årssamtale/årskontrol indeholde?
• Hvordan individualiser vi vores tilbud til patienterne?

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Jakob Møller Hansen, Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine for aftale om tid og sted for mødet.

2: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Lægemiddelenheden på [email protected] minimum 30 dage inden klyngemødet med oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngens CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra Lægemiddelenheden.

3: Klyngemedlemmer foretager selv dataudtræk fra eget lægesystem på diagnose og årskontrol og/eller fra Ordiprax+.

4: Data sendes til klyngekoordinatoren inden mødet, så de kan anonymiseres.

Metode og materiale

Jakob Møller Hansen, Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, er underviser og facilitator på denne klyngepakke.

Regionale data – lægemiddelenheden

• ordination af triptaner
• ordinationer af paracetamol

og/ eller

Egne data – fra eget lægesystem og/eller Ordiprax

Søg på:

• Patienter der har fået en hovedpinesygdoms diagnose f.eks. R51 inden for de sidste 3 år
• Hvor mange af dem har været til en årskontrol 0120?
• Ordiprax dataudtræk på midler mod migræne samt på paracetamol

Få eventuelt hjælp til dataudtræk af egne data via datakonsulenterne.

Drøftelse i klyngen

Drøft årsager til variation indenfor klyngen.

Hvad er klinisk praksis hos jer ved ordination af forebyggende og akutmedicin til patienter med hovedpinesygdom i forhold til:

• Opstart af behandling?
• Omstilling af behandling?
• Opfølgning på behandling?
• Eventuel seponerings forsøg?
• Kommunikation med patienterne?
• Hvordan vi får konsultationer med patienter, som lider af hovedpine, til at handle om andet end medicin?
• Erfaringer med hovedpinedagbog, herunder webpatient?
• Hvilke kommunale tilbud er rettet mod patienter med hovedpinesygdom, bruger vi dem?
• Hvilke opgaver kan personalet med fordel overtage mht hovedpinesygdom?

Opsamling på drøftelse

• Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
• Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
• Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op på temaet i klyngen?
• Hvad tager I med hjem til praksis?
• Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Har I overvejet at sætte et eller flere mål for indsatsen?

• På klyngeniveau
• På klinikniveau
• På behandlerniveau
• For den enkelte patient

Og monitorere indsatsen – om fx 6 måneder?

Opfølgende aktiviteter

• Indkald patienter med hovedpinesygdom til en årlig samtale og lav en målsamtale i forhold til både farmakologisk og non-farmakologisk behandling
• Følg op om 6 -12 måneder. Hvor mange patienter har nu fået lavet en revideret behandlingsplan inden for det sidste år?
• Har det haft indflydelse på klinikkens ordinationsmønster for triptaner og paracetamol?

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende klyngemøde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet, der

Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

Fordrer drøftelsen praksisudvikling i jeres respektive kliniker, herunder arbejdet med opgaveglidning? Kontakt POL-S via [email protected]