Kort introduktion til pakken

Generelt er der kun beskeden effekt af at bruge opioider til at behandle kroniske smerter.

Det er god praksis, at foretage systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter. Det gælder såvel patienter som opstartes med opioider, patienter som allerede er i stabil behandling med opioider eller patienter som har behov for dosisøgning af opioider.

Ved systematisk opfølgning forstås en opfølgning, som er lagt i faste rammer fra starten af behandlingen med regelmæssige og foruddefinerede intervaller, og som omfatter kontrol af patientens tilstand, effekt af behandling og forekomst af bivirkninger. Risici ved manglende opfølgning kan være alvorlige, bl.a. underbehandling af smerter eller alvorlige bivirkninger som overdosering og udvikling af afhængighed.

Der fokuseres på:

• Hvordan varetages systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter?
• Hvor ofte anbefales opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter for hhv. patienter som lige er opstartet, er i stabil behandling eller som skal dosisøges?
• Hvordan håndteres patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter, som ligeledes har komorbiditet i form af psykisk sygdom i anamnesen, (f.eks. lider af angst eller har haft tidligere misbrug af alkohol eller benzodiazepiner)?
• Hvordan kan systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter opgaveflyttes til andre faggrupper?

Hvorfor er dette vigtigt?

Hverken intensiteten af kroniske smerter eller effekten af et opioid er konstant over tid.

Behandlingen med opioider bør tage afsæt i den individuelle patient. Behandlingsplanen tilpasses løbende den enkelte patients situation.

Vejledning fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (dasaim) ”Systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter” anbefaler, at der opstilles behandlingsmål og at der sker en systematisk opfølgning af patienter i forhold til bivirkninger og effekt. En løbende monitorering af patientens funktionsniveau og livskvalitet er ligeledes vigtig.

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få ideer til, hvordan I kan arbejde med systematisk opfølgning, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i egen praksis sammen med praksispersonalet.

I vil få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt regions- og landsdata.

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Lægemiddelenheden på [email protected] og aftaler tid og sted for mødet samt ønsker til datatræk.

2: Minimum 60 dage inden klyngemødet sender klyngekoordinatoren oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngemedlemmernes CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra Lægemiddelenheden.

Udtræk fra Lægemiddelenheden kan suppleres med fremsøgning af data fra eget system, for at få en liste over patienter i behandling med opioider.

3: Klyngemedlemmer foretager evt. selv dataudtræk fra eget lægesystem på aftalte diagnose- og ATC koder.

4: Data sendes til klyngekoordinatoren inden mødet, så de kan anonymiseres.

Metode og materiale

En farmaceut eller læge fra Lægemiddelenheden holder et fagligt oplæg, som samtidigt kan bidrage med et overblik over anvendelsen af lægemidlerne i regionen og på landsplan samt komme med input til hensigtsmæssige lægemiddelvalg og arbejdsgange.

Diskussion i grupper kan tage udgangspunkt i eksempelvis lægemiddeldata eller cases efter nærmere aftale.

Der er mulighed for deltagelse af praksispersonale, eller der kan arrangeres et efterfølgende møde i egen praksis med deltagelse af praksispersonalet.

Regionale data – lægemiddelenheden

• Kvalitetsrapport over opioider (N02A). Eksempel kan ses her
• Præparatvarenummerandel rapport over depotopioider. Eksempel kan ses her.
• Datatræk på anonymiseret ydernummer i forhold til klynge og nationalt. Eksempel fra Ordiprax+:

• • Antal patienter pr. 1000 sikrede fordelt på ydre- Eksempel kan ses her.
  • Antal patienter pr. 1000 sikrede fordelt på ydre – langtidbruger. Eksempel kan ses her.

Egne data – fra eget lægesystem

Der kan søges på:

• Patienter der inden for de sidste 3-6 måneder har fået opioid (N02A)
• Systematisk gennemgang af patienter der inden for de sidste 3-6 måneder har fået opioid (N02A), hvor der er behandlingsplan.
• Patienter der inden for de sidste 2 år har fået ICPC kode misbrug, angst eller depression P15, P19, P74, P76 og som har fået medicin med ATC koden N02A – opioider
• Slå op i FMK hvor mange af dem, der får mere end 100 mg morfinekvivalenter

Få eventuelt hjælp til dataudtræk af egne data via datakonsulenterne.

Drøftelse i klyngen

Drøft årsager til variation indenfor klyngen.

• Hvordan sikrer I, at smerte-patienter får foretaget systematisk opfølgning af behandlingen?
• Hvordan og hvornår tilbydes hjælp til ud- eller nedtrapning af medicinen?
• Hvordan kvalitetssikres indsatsen?
• Hvilke udfordringer er der med de patienter, der også har et alkoholmisbrug eller psykisk sygdom?

Opsamling på drøftelse

• Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
• Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
• Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op på temaet i klyngen?
• Hvad tager I med hjem til praksis?
• Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Har I overvejet at sætte et eller flere mål for indsatsen?

• På klyngeniveau
• På klinikniveau
• På behandlerniveau
• For den enkelte patient

Og monitorere indsatsen – om fx 6 måneder?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende klyngemøde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

Fordrer drøftelsen praksisudvikling i jeres respektive kliniker, herunder arbejdet med opgaveglidning? Kontakt KAP-S.