Kort introduktion til pakken

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 har som mål, at en forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt patienter med demens med 50 pct. frem mod år 2025.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun undtagelsesvis bruger antipsykotika til behandling af adfærdsforandringer ved demens, hvis ”patienten trods anden behandling fortsat er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre”.  Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen forsøg på seponering/ udtrapning af antipsykotisk medicin til patienter med demens, som har været i langvarig behandling, dvs. mere end tre måneder. Ligesom at ordinerende læge, allerede ved opstart af antipsykotisk behandling skal overveje formodet slutdato for ordinationen.

Området kan være udfordrende og ressourcekrævende, og patienterne og/eller deres omgivelser kan være nervøse for at patienten udtrappes deres antipsykotisk medicin, som de måske har fået gennem flere år.

Denne pakke kan med fordel suppleres med pakken Afhængighedsskabende medicin.

Retningslinjer Sundhedsstyrelsen

• National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens
• National klinisk retningslinje for demens og medicin

Hvorfor er dette vigtigt?

Unødvendig medicinering med antipsykotika til ældre, hvor indikationen er tvivlsom, har mange alvorlige bivirkninger såsom ufrivillige bevægelser, blodpropper, hjerteproblemer og overdødelighed. Cirka 9 ud af 10 patienter med demens får psykiske symptomer eller adfærdsforstyrrelser i løbet af deres sygdomsforløb. Ud fra den nyeste viden vil en stor del af disse patienter være bedre tjent med en udtrapning af deres antipsykotisk medicin.

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt regions- og landsdata. I vil desuden ved erfaringsudveksling få ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i egen praksis sammen med praksispersonalet.

Forberedelse

Klyngekoordinatoren retter henvendelse til Lægemiddelenheden på [email protected] minimum 60 dage inden klyngemødet med ønsker til datatræk samt oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer og deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngemedlemmernes CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra Lægemiddelenheden

Metode og materiale

En farmaceut fra Lægemiddelenheden holder et fagligt oplæg (20-30 minutter), hvor der gives et overblik over anvendelsen af lægemidlerne i regionen og på landsplan samt kommer med input til hensigtsmæssige lægemiddelvalg.

I forbindelse med gruppearbejde kan I vidensdele/erfaringsudveksle, hvorledes I håndterer udtrapning og kommunikationen med patienten og deres omgivelser (pårørende og fx plejehjem).

Diskussion i grupper kan tage udgangspunkt i eksempelvis lægemiddeldata eller cases efter nærmere aftale.

Der er mulighed for deltagelse af praksispersonale.

Regionale data – Lægemiddelenheden.

Statistikker – Antipsykotika

• Datatræk på regionsniveau antal af brugere af antipsykotika pr. 1000 sikrede med diagnose demens her
• Datatræk på kommuneniveau antal af brugere af antipsykotika pr. 1000 sikrede med diagnose demens her
• Datatræk på klyngeniveau fra Ordiprax+ fordelt på anonymiseret ydere i en klynge her
• Datatræk på anonymiseret ydernummer eksempel fra Ordiprax.dk (N05A). Eksempel kan ses her
• Datatræk på anonymiseret ydernummer fra Ordiprax+ fordelt på alder antal DDD pr. 1000 sikrede og antal patienter pr. 1000 sikrede

Data kan suppleres med data for Afhængighedsskabende medicin hvis klyngen ønsker dette

Egne data – fra eget lægesystem.

Der kan søges på:

• Patienter med demens P70 og som har fået medicin med ATC koden N05A.

Få eventuelt hjælp til dataudtræk af egne data via datakonsulenterne.

Opsamling på drøftelse

• Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
• Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
• Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
• Hvad tager I med hjem til praksis?
• Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Har I overvejet at sætte et eller flere mål for indsatsen?

• På klyngeniveau
• På klinikniveau
• På behandlerniveau
• For den enkelte patient

Og monitorere indsatsen – om fx 6 måneder?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med emnet, så aftal en dato for et opfølgende klyngemøde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Såfremt praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

Fordrer drøftelsen praksisudvikling i jeres respektive kliniker, herunder arbejdet med opgaveglidning? Kontakt POL-S via [email protected]