Sårbare børn 1 – Tværsektorielt samarbejde

Klyngepakke Sidst revideret 20. dec. 2021

Kort introduktion til pakken

Denne klyngepakke er nr. 1 ud af 3 pakker om børn lavet i samarbejde med DSAM Sjælland.

Hvordan samarbejder vi bedst med kommunen om:

  • børns trivsel?
  • udsatte børn?
  • børn med helbredsmæssige problemer?

 Der kan være behov for samarbejde med kommunen på alle alderstrin, men især ved 1 og 5-års alderen kan det være relevant at fokusere på samarbejdet.

Ved 1-års alderen afsluttes barnets kontakt til sundhedsplejersken, og ved 5-års undersøgelsen overgives ansvaret til skolesundhedsplejersken.

I forbindelse med 5-års undersøgelsen fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, at den praktiserende læge, i udvalgte tilfælde, skal fremsende et notat til sundhedsplejen.

”Såfremt lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen i henhold til bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 § 22 et notat til den kommunale sundheds- tjeneste ved afslutningen af børneundersøgelsen. Notatet, som har betydning for det fortsatte forebyggende arbejde i skolesundhedstjenesten, må også̊ beskrive, hvilke faggrupper og/eller offentlige instanser, der eventuelt hid- til har været involveret i barnets sundheds- og trivselsproblemer. Formålet med notatet er at sikre kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats. Notatet fremsendes til den kommunale sundhedstjeneste efter aftale med forældrene”.

Denne pakke kan bruges til at undersøge, hvad status er på samarbejdet med kommunen omkring de sårbare og syge børn. Dvs. med fokus på tværsektorielt samarbejde i form af attester, underretninger, korrespondancer, møder og telefonisk kontakt.

Formålet med klyngepakken

At belyse, hvordan vi optimerer samarbejdet med sundhedsplejen og børn-ungeafdelingen i kommunen omkring børn.

Hvorfor er dette vigtigt?

Et godt tværsektorielt samarbejde, i de tilfælde, hvor man er bekymret for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling, sigter på en fælles opmærksomhed på problemerne og en eventuel tidlig indsats, der kan være afgørende for barnets trivsel fremadrettet.

Forældrene skal inddrages i kommunikationen omkring det tværsektorielle arbejde, der typisk foregår enten telefonisk eller via korrespondancemodulet.

I en travl hverdag kræver en forbedret kommunikationen mellem sektorerne, at vi organiserer os sådan, at det ikke giver væsentlig merarbejde i klinikken.

 

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i klinikken sammen med praksispersonalet.

Hvis klyngen ønsker det kan den lokale sundhedstjeneste inviteres til mødet med henblik på, at drøfte:

  • Tværsektorielt samarbejde – hvornår og hvordan?
  • Forebyggelse og behandling – nyeste viden
  • Hvilke børn skal vi være særligt opmærksom på ift. det tværsektorielle samarbejde?

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til KAP-S på [email protected] minimum 30 dage inden klyngemødet med oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngens CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra korrespondancemodulet.

2: Klyngemedlemmer foretager selv dataudtræk fra eget lægesystem.

3: Egne data sendes til klyngekoordinatoren inden mødet, så de kan anonymiseres.

Metode og materiale

Kommunale data indhentet af KAP-S

  • Antal korrespondancemeddelelser sendt fra Sundhedsplejen til almen praksis de sidste 15 måneder (i alt)
  • Antal korrespondancemeddelelser modtaget i Sundhedsplejen fra almen praksis de sidste 15 måneder (i alt)

Egne data – fra eget lægesystem

Børn på 5 år – Antal børn der ikke har fået lavet en 5 års børneundersøgelse indenfor de sidste 15 måneder.

Søg på:

  1. Børn på 5 år. Fødselsdato: børn født mellem d.d + 1 dag minus 6 år til d.d minus 5 år.

Hvis udtrækket foretages d. 29/7 2020 findes de 5 årige ved at søge på børn født fra d. 30/7 2014 til d. 29/7 2015.

  1. Søg nu på børnene fra 1. træk, søg dem der IKKE har fået en 5 års undersøgelse = ydelse 8217 der IKKE er faktureret de sidste 15 måneder, fx 31/9 2020 – 1/7 2019

 

Få eventuelt hjælp til datatræk via datakonsulenterne.

Drøftelse i klyngen

  • Drøft årsager til variation indenfor klyngen
  • Er der forskelle mellem praksis, der kan forklares ud fra socioøkonomiske forhold, praksisstørrelse, organisering i den enkelte praksis?
  • Hvis der er flere kommuner – har forskellige tilbud og indsatser fra sundhedsplejen en betydning?
  • I hvilket omfang kan vi tage initiativ til tværsektorielle møder omkring udsatte børn, og i hvilket omfang bliver vi inviteret til møder om udsatte børn? Hvordan er honorering for det arbejde?
  • Hvilke udfordringer har vi med underretninger til kommunen vedr. børn, hvis udvikling er truet?
  • Hvilke erfaringer har vi med anmodninger om statusattester på børn

Eksempler:

  • Det er en mulighed, når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner. Som udgangspunkt gives der ikke automatisk besked mellem sundhedsmyndigheder, når en familie flytter kommune
  • Ved fysiske sygdomme/helbredsproblemer som f.eks. enuresis børn, hvor der søges om økonomisk støtte efter § 48
  • Hvornår er hhv. elektronisk eller telefonisk kommunikation at foretrække?
  • Hvordan inddrages familien?
    • Hvad gør vi, når der ikke er fælles forældremyndighed?
    • Børn over 15 år, der ikke ønsker forældre inddrages?
  • Drøft hvad og hvornår er det relevant at kommunikere med sundhedsplejen?

Eksempler på hvornår elektronisk kommunikation kan bruges

Fra almen praksis til sundhedsplejen:

  • Anmodning om besøg af sundhedsplejersken til gravid med særlige behov
  • Kontrol af vægt f.eks. efter 5 ugers eller 5 måneders undersøgelsen hos egen læge
  • Behov for ekstra vejledning i forhold til amning, kost/ernæring, søvn m.m.
  • I forbindelse med 5 års undersøgelse kan egen læge sende oplysninger til sundhedsplejen om sundhedsmæssige problemer, der kan have betydning for barnets skolegang
  • Kroniske lidelser (f.eks. astma, eksem, allergi, vandladnings- og afføringsproblemer) og behandling heraf
  • Over/undervægt angivet i højde/vægt
  • Psykisk sygdom i familien eller lignende familiemæssige forhold
  • Hvis praktiserende læge ønsker at orientere sundhedsplejen om, at lægen har foretaget underretning

 

Fra sundhedsplejen til almen praksis:

  • Ved behov for lægens vurdering af f.eks. vækst. Sundhedsplejens målinger af vægt og højde kan skrives ind i korrespondance-meddelelsen
  • Mistanke om sygdom, forsinket psyko-motorisk udvikling m.v.
  • Børn der ikke tilses af sundhedsplejen

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med pakken og ”Hvordan samarbejder vi med kommunen om de udsatte børn og børn med helbredsmæssige problemer? “ så aftal en dato for et opfølgende møde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Hvis praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

 

For facilitering af klyngemødet eller praksisudvikling:

Kontakt POL-S teamkoordinator Sonja Rasmussen, tlf. 9357 0088 – [email protected]

Pris

Pakken er gratis

Varighed

3-4 timer

Pakkeudbyder

Denne pakke er udarbejdet af KAP-S i samarbejde med DSAM Sjælland

Ved spørgsmål relateret til pakken samt rekvirering af underviser:

Kontakt lægefaglig konsulent:
Berit Lassen, tlf.: 5188 2575

Mail: [email protected]

For dataudtræk:

Send en mail til [email protected] minimum 30 dage inden mødet.

Kort introduktion til pakken

Denne klyngepakke er nr. 1 ud af 3 pakker om børn lavet i samarbejde med DSAM Sjælland.

Hvordan samarbejder vi bedst med kommunen om:

  • børns trivsel?
  • udsatte børn?
  • børn med helbredsmæssige problemer?

 Der kan være behov for samarbejde med kommunen på alle alderstrin, men især ved 1 og 5-års alderen kan det være relevant at fokusere på samarbejdet.

Ved 1-års alderen afsluttes barnets kontakt til sundhedsplejersken, og ved 5-års undersøgelsen overgives ansvaret til skolesundhedsplejersken.

I forbindelse med 5-års undersøgelsen fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, at den praktiserende læge, i udvalgte tilfælde, skal fremsende et notat til sundhedsplejen.

”Såfremt lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen i henhold til bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 § 22 et notat til den kommunale sundheds- tjeneste ved afslutningen af børneundersøgelsen. Notatet, som har betydning for det fortsatte forebyggende arbejde i skolesundhedstjenesten, må også̊ beskrive, hvilke faggrupper og/eller offentlige instanser, der eventuelt hid- til har været involveret i barnets sundheds- og trivselsproblemer. Formålet med notatet er at sikre kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats. Notatet fremsendes til den kommunale sundhedstjeneste efter aftale med forældrene”.

Denne pakke kan bruges til at undersøge, hvad status er på samarbejdet med kommunen omkring de sårbare og syge børn. Dvs. med fokus på tværsektorielt samarbejde i form af attester, underretninger, korrespondancer, møder og telefonisk kontakt.

Formålet med klyngepakken

At belyse, hvordan vi optimerer samarbejdet med sundhedsplejen og børn-ungeafdelingen i kommunen omkring børn.

Hvorfor er dette vigtigt?

Et godt tværsektorielt samarbejde, i de tilfælde, hvor man er bekymret for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling, sigter på en fælles opmærksomhed på problemerne og en eventuel tidlig indsats, der kan være afgørende for barnets trivsel fremadrettet.

Forældrene skal inddrages i kommunikationen omkring det tværsektorielle arbejde, der typisk foregår enten telefonisk eller via korrespondancemodulet.

I en travl hverdag kræver en forbedret kommunikationen mellem sektorerne, at vi organiserer os sådan, at det ikke giver væsentlig merarbejde i klinikken.

 

Hvad kan I forvente?

På klyngemødet vil I få et indblik i egne data, sammenholdt med de øvrige klyngemedlemmers data samt ideer til, hvilke udviklingsmuligheder I har, og hvad I har mulighed for at arbejde videre med i klinikken sammen med praksispersonalet.

Hvis klyngen ønsker det kan den lokale sundhedstjeneste inviteres til mødet med henblik på, at drøfte:

  • Tværsektorielt samarbejde – hvornår og hvordan?
  • Forebyggelse og behandling – nyeste viden
  • Hvilke børn skal vi være særligt opmærksom på ift. det tværsektorielle samarbejde?

Forberedelse

1: Klyngekoordinatoren retter henvendelse til KAP-S på [email protected] minimum 30 dage inden klyngemødet med oplysninger om ydernumre på klyngens medlemmer samt deres accept til indhentelse af data. Data fremsendes til klyngens CVR-nummer i e-Boks.

OBS: Det er klyngekoordinatorens opgave at indhente accept fra samtlige af klyngens medlemmer, ift. indhentelse af aggregerede data fra korrespondancemodulet.

2: Klyngemedlemmer foretager selv dataudtræk fra eget lægesystem.

3: Egne data sendes til klyngekoordinatoren inden mødet, så de kan anonymiseres.

Metode og materiale

Kommunale data indhentet af KAP-S

  • Antal korrespondancemeddelelser sendt fra Sundhedsplejen til almen praksis de sidste 15 måneder (i alt)
  • Antal korrespondancemeddelelser modtaget i Sundhedsplejen fra almen praksis de sidste 15 måneder (i alt)

Egne data – fra eget lægesystem

Børn på 5 år – Antal børn der ikke har fået lavet en 5 års børneundersøgelse indenfor de sidste 15 måneder.

Søg på:

  1. Børn på 5 år. Fødselsdato: børn født mellem d.d + 1 dag minus 6 år til d.d minus 5 år.

Hvis udtrækket foretages d. 29/7 2020 findes de 5 årige ved at søge på børn født fra d. 30/7 2014 til d. 29/7 2015.

  1. Søg nu på børnene fra 1. træk, søg dem der IKKE har fået en 5 års undersøgelse = ydelse 8217 der IKKE er faktureret de sidste 15 måneder, fx 31/9 2020 – 1/7 2019

 

Få eventuelt hjælp til datatræk via datakonsulenterne.

Drøftelse i klyngen

  • Drøft årsager til variation indenfor klyngen
  • Er der forskelle mellem praksis, der kan forklares ud fra socioøkonomiske forhold, praksisstørrelse, organisering i den enkelte praksis?
  • Hvis der er flere kommuner – har forskellige tilbud og indsatser fra sundhedsplejen en betydning?
  • I hvilket omfang kan vi tage initiativ til tværsektorielle møder omkring udsatte børn, og i hvilket omfang bliver vi inviteret til møder om udsatte børn? Hvordan er honorering for det arbejde?
  • Hvilke udfordringer har vi med underretninger til kommunen vedr. børn, hvis udvikling er truet?
  • Hvilke erfaringer har vi med anmodninger om statusattester på børn

Eksempler:

  • Det er en mulighed, når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner. Som udgangspunkt gives der ikke automatisk besked mellem sundhedsmyndigheder, når en familie flytter kommune
  • Ved fysiske sygdomme/helbredsproblemer som f.eks. enuresis børn, hvor der søges om økonomisk støtte efter § 48
  • Hvornår er hhv. elektronisk eller telefonisk kommunikation at foretrække?
  • Hvordan inddrages familien?
    • Hvad gør vi, når der ikke er fælles forældremyndighed?
    • Børn over 15 år, der ikke ønsker forældre inddrages?
  • Drøft hvad og hvornår er det relevant at kommunikere med sundhedsplejen?

Eksempler på hvornår elektronisk kommunikation kan bruges

Fra almen praksis til sundhedsplejen:

  • Anmodning om besøg af sundhedsplejersken til gravid med særlige behov
  • Kontrol af vægt f.eks. efter 5 ugers eller 5 måneders undersøgelsen hos egen læge
  • Behov for ekstra vejledning i forhold til amning, kost/ernæring, søvn m.m.
  • I forbindelse med 5 års undersøgelse kan egen læge sende oplysninger til sundhedsplejen om sundhedsmæssige problemer, der kan have betydning for barnets skolegang
  • Kroniske lidelser (f.eks. astma, eksem, allergi, vandladnings- og afføringsproblemer) og behandling heraf
  • Over/undervægt angivet i højde/vægt
  • Psykisk sygdom i familien eller lignende familiemæssige forhold
  • Hvis praktiserende læge ønsker at orientere sundhedsplejen om, at lægen har foretaget underretning

 

Fra sundhedsplejen til almen praksis:

  • Ved behov for lægens vurdering af f.eks. vækst. Sundhedsplejens målinger af vægt og højde kan skrives ind i korrespondance-meddelelsen
  • Mistanke om sygdom, forsinket psyko-motorisk udvikling m.v.
  • Børn der ikke tilses af sundhedsplejen

Opsamling på drøftelse

  • Hvilke tanker har diskussionen sat i gang?
  • Har mødet givet anledning til at ændre noget i egen praksis?
  • Hvordan ønsker I at arbejde videre med/følge op i klyngen?
  • Hvad tager I med hjem til praksis?
  • Hvilke tiltag vil I konkret tage, når I kommer hjem i praksis?

Opfølgende aktiviteter

Hvis I vælger at arbejde videre med pakken og ”Hvordan samarbejder vi med kommunen om de udsatte børn og børn med helbredsmæssige problemer? “ så aftal en dato for et opfølgende møde. Hvis I vil følge udviklingen i de data, I har kigget på, skal der gå minimum et halvt år.

Drøft muligheden for fælles kompetenceudvikling af praksispersonalet. Hvis praksis ønsker at organisere et decideret kursusforløb, kan der søges om godkendelse af kurset og refusion via PLO-E.

 

For facilitering af klyngemødet eller praksisudvikling:

Kontakt POL-S teamkoordinator Sonja Rasmussen, tlf. 9357 0088 – [email protected]

Praktiske oplysninger

Pris

Pakken er gratis

Varighed

3-4 timer

Pakkeudbyder

Denne pakke er udarbejdet af KAP-S i samarbejde med DSAM Sjælland

Ved spørgsmål relateret til pakken samt rekvirering af underviser:

Kontakt lægefaglig konsulent:
Berit Lassen, tlf.: 5188 2575

Mail: [email protected]

For dataudtræk:

Send en mail til [email protected] minimum 30 dage inden mødet.