Samarbejde og Fællesskab.

af

KAP-S tilbyder hjælp og sparring.

KiAPs nye klyngepakke sætter godt kollegialt samarbejde på dagsordenen.

Klyngepakken Trivsel og Arbejdsglæde var populær – 111 ud af 115 klynger i hele Danmark har brugt pakken. Nu er KiAP klar med opfølgeren – “Samarbejde og Fællesskab”.

Aktualiteten og relevansen af at stille skarpt på det kollegiale samarbejde og fællesskab er ikke til at tage fejl af.

Den seneste undersøgelse fra PLO viser, at 48 % af de praktiserende læger opfylder kriterierne for at være moderat udbrændte, og 14 % opfylder kriterierne for at være alvorligt udbrændte. Det er det højeste antal, siden man i 2004 begyndte at monitorere trivslen hos de praktiserende læger. Det er bekymrende tal.

KiAP hæfter sig blandt andet ved, at der er en sammenhæng mellem høj grad af arbejdsglæde og vurderingen af kvaliteten af et godt kollegialt samarbejde.

Bedre kollegialt samarbejde – Flere læger

med høj arbejdsglæde.

Men hvordan styrker man samarbejdet i hele teamet i klinikken, når hverdagen er travl? Og hvordan kan man finde kollegial støtte i og bidrage til det lægelige fællesskab? Det har klyngerne mulighed for at få hjælp og støtte til med klyngepakken Samarbejde og Fællesskab

Gunver Lillevang, praktiserende læge, PLO-medlem af Lægeforeningens bestyrelse udtaler: “Trivslen blandt praktiserende læger er udfordret, og det må vi nødvendigvis gøre noget ved. Vi er alt for få læger til alt for mange og tiltagende komplekse opgaver, og det arbejder vi politisk for at få ændret, for det kan den enkelte læge ikke gøre så meget ved. Men vi ved, at et godt samarbejde med lægekolleger og praksispersonale er noget af det, der betyder mest for en høj grad af trivsel og arbejdsglæde og en mindre grad af udbrændthed, og det kan vi godt hver især påvirke. Så derfor giver det god mening, at vi nu har en klyngepakke, der fokuserer på veje til at styrke samarbejdet i klinikkerne og det lægelige fællesskab.”

Klyngepakken Samarbejde og fællesskab er udarbejdet af KiAP i samarbejde med praktiserende læge Gunver Lillevang og organisations- og ledelseskonsulent i PLO-E Heidi Bøgelund.

KAP-S tilbyder hjælp og sparring

KAP-S kan yde konkret hjælp ved at stille facilitator til rådighed eller med sparring til klyngekoordinators egen facilitering af klyngemødet.

Som opfølgning på pakken stiller KiAP fire skabeloner til rådighed for det videre arbejde ude i praksis. Her kan KAP-S involveres  i koordination med den enkelte praksis.

KAP-S tilbyder b.la. facilitering af en arbejdspladsbaseret workshop, ledelsessparring, et længere udviklings- og implementeringsforløb m.m. alt efter praksis ønske. Dette afklares ved henvendelse på [email protected].