Er din informationshygiejne i top?

af

IT sikkerhed – hvad skal du være opmærksom på lige nu

Datakonsulenterne fra KAP-S har i årevis hjulpet almen praksis med at højne informationssikkerheden, og vi forsøger konstant at holde os ajour på området.

Vi tilbyder derfor gratis besøg i din praksis. Se mere her https://kap-s.dk/datakonsulenter/it-sikkerhed/

Senest har datakonsulenterne deltaget i Cyber Security konference, hvor dagens program bød på tre spor og 15 faglige oplæg med fokus på blandt andet cyber-konflikter, leverandørers informationssikkerhed, trojanske heste, it-angreb, den nye standard – ISO/IEC27701 og meget mere.

Vi har samlet nogle vigtige punkter fra dagen herunder.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

  • Sørg for tale IT sikkerhed med dit personale … og med dig selv
    • Undgå at bruge arbejdscomputeren til private gøremål.
    • Lås pc når I går fra den.
    • Udlever ikke koder og password til kolleger.
    • Hav forskellige adgangskoder til arbejde og privatliv.
  • Klare aftaler med din leverandør af IT
    • Hvem har ansvaret for hvilke data hvis I oplever ”et angreb” eller et nedbrud?
    • Hvad kan leverandøren IKKE hjælpe med?
  • Test altid dit beredskab i praksis – ikke kun på papiret
    • Hvem gør hvad, når I opdager ”et angreb” eller et nedbrud?
      • Hvem har ansvaret – hvem ringer I til, og hvad gør I, hvis de ikke er til rådighed?
      • Hvordan lukker I systemet ned, når I opdager ”et angreb”?
      • Hvem tester, at der virkeligt er lukket af for angrebet?
    • Er der taget back up af alt det I ønsker at kunne genskabe – og hvor er den?
    • Kan back up genindlæses indenfor en acceptabel tidshorisont?
    • Hvilke data er de vigtigste at få indlæst – og hvilke kan vente lidt?

Hvis skaden er sket

  • Tag din beredskabsplan i brug 😊

6 gode råd til din hverdag

  • Lav et stærkt kodeord
    • Et stærkt kodeord er mindst 12 tegn og bruges kun ét sted.
  • Opdater dine programmer
    • Hold programmerne på dine enheder opdaterede – også din browser, så beskytter du dine data. Har du ikke selv mulighed for at opdatere dine programmer, så tal med dit systemhus og hør om du kan betale dig til den service.
  • Beskyt dine enheder mod virus
    • Du beskytter dig bedst ved at have et antivirusprogram og endnu bedre et såkaldt End Point Protection program.
  • Tag en sikkerhedskopi
    • Hvis du mister din computer, tablet eller telefon, risikerer du også at miste dine data, med en sikkerhedskopi kan du få det hele igen. Jeres lægesystem tager som udgangspunkt kun backup af patientdata i journalsystemet. Tal med dit systemhus hvis du ønsker at backup også skal omfatte skrivebordet, dokumenter mm.
  • Brug trådløse netværk sikkert
    • Bruger du et usikkert/ukendt netværk til at arbejde med patientdata, skal du altid benytte VPN.
  • Hold styr på din digitale assistent
    • Google Assistent, Siri og Alexa er bekvemme hjælpere. Men skal de høre alt? Hvis du gerne vil undgå aflytning fra de digitale assistenter, er der kun én vej, og det er at slå muligheden fra på din telefon eller tablet. Til gengæld mister du så også muligheden for at benytte tjenesten.

Vil du vide mere?

Datakonsulenterne tilbyder gratis besøg i din praksis. Se mere her https://kap-s.dk/datakonsulenter/it-sikkerhed/