Indlæser Kurser & arrangementer
Smertepatienten (kursus til praksispersonale)
Kurser og arrangementer

Smertepatienten (kursus til praksispersonale)

23. marts kl. 09:00 - 25. maj kl. 16:00

Smertepatientens team i din klinik (3 moduler for praksispersonale)

Formålet er, at I bliver klædt på til, sammen med lægen, at kunne planlægge og gennemføre forløb for smertepatienterne i jeres klinik, og dermed skabe bedre patientforløb.
Kurset består af 3 kursusdage fordelt på 3 måneder. Kursets indhold er praksisnært og forudsætter deltagernes aktive deltagelse. Mellem kursusdagene arbejder du og klinikken med at udvikle nye arbejdsgange for patientforløbene. Efter kursets teoretiske dage er der en implementeringsperiode på 3 måneder med efterfølgende opfølgning på processen.

 

Forløb 

Kursusdag 1 og 2:
Du klædes på teoretisk og får kendskab til praktiske værktøjer til mødet med smertepatienten.
Imellem kursusdagene skal du i samarbejde med lægen have fokus på organiseringen af arbejdet med smertepatienter i jeres klinik.

Kursus dag 3:
Dagen vil bestå af udarbejdelse af en implementeringsplan for de tiltag, du og din praksis har identificeret som jeres mål.
Dernæst skal I igangsætte implementeringen af planen hjemme i egen praksis. Resultatet evalueres 3 måneder efter sidste kursusdag.
Forberedelse
Der vil forinden kurset blive fremsendt link til Sharepoint med video og læsemateriale, som det vil være en fordel at have gennemgået. Dertil vil I muligvis blive kontaktet af kursusleder for en forventningsafstemning inden kursusstart.

 

Forventningen til jer

  • Der er på forhånd afsat tid mellem kursusdagene til at arbejde med organiseringen og arbejdsgange omkring smertepatienter i jeres klinik
  • Der er opbakning fra lægen og andre involverede i teamet omkring smertepatienter i jeres klinik til at se kritisk på nuværende praksis, identificere optimeringspunkter og i fællesskab igangsætte de planlagte ændringer.

Du får

  • Opdateret viden om smertetyper og smertemekanismer
  • Viden omkring nonfarmakologisk behandling og mestringsteknikker
  • Solid viden omkring behandlingsforløb med morfika i patientens perspektiv
  • Sikkerhed i at kunne varetage opfølgende samtaler med smertepatienter

I får som klinik

  • Fokus på opgavedeling mellem læge og praksispersonale omkring smertepatienter
  • Værktøjer til at udvikle samarbejdet med smertepatienter. Mulighed for at lave et internt forløbsprogram til smertepatienter
  • Formelt kompetencegivende forløb til praksispersonale
  • Aflastning af den praktiserende læge med aftalte opgaver gennemført ved praksispersonale

Målgruppe
Praksispersonale, der forventes at skulle varetage selvstændige konsultationer med smertepatienter. Både nyansatte og erfarne, der har behov for at blive klædt på til den specifikke opgave.
 

Kursusleder
– Gitte Krog Madsen, alment praktiserende læge
– Lotte Sanchez, sygeplejerske (kursuskoordinator)

Sted
Comwell Korsør, Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30
4220 Korsør

Dato
– Tirsdag d. 28. marts 2023 kl. 9-16
– Torsdag d. 27. april 2023 kl. 9-16
– Torsdag d. 25. maj 2023 kl. 9-16

Pris
8.300 kr.
Kurset er godkendt af PLO-E under indsatsen ”En læge tæt på dig”.
Lægen kan efterfølgende søge fuld refusion for deltagerens kursusafgift, transport og tabt arbejdsfortjeneste.

Tilmelding
Du tilmelder dig via linket under ”tilmelding”.
Tilmeldingsfristen er den 10. februar 2023.
Bindende tilmelding (pladsen kan overgives til anden deltager).
Tilmeldingsfristen er den 10. februar 2023.

Spørgsmål vedr. kurset henstilles til lægemiddelenheden på [email protected] 

Detaljer

Start:
23. marts kl. 09:00
Slut:
25. maj kl. 16:00
Pris:
kr.2800

Sted

Comwell Campus Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30
Korsør, 4220 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

Lægemiddelenheden

Tilmeld dig her