Indlæser Kurser & arrangementer
Store Praksisdag 2023
Kurser og arrangementer

Store Praksisdag 2023

12. maj kl. 12:00 - 13. maj kl. 13:00

Så er vi klar med et spændende program til årets Store Praksisdag for dig, som er praktiserende læge i Region Sjælland.

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har fornøjelsen at invitere dig til Store Praksisdag 2023, som holdes den 12.-13. maj på Comwell Klarskovgaard ved Korsør.

Årets tema er ”Diagnoser”. Her sætter vi fokus på en række højaktuelle emner med betydning for det daglige arbejde i praksis, herunder antallet af diagnoser og betydningen for det samlede sundhedsvæsen samt nyt om behandlingsmetoder. Derudover har vi nogle spændende workshops med forskellige faglige og praksisnære emner.

Programmet for de to dage veksler mellem oplæg fra konferencens hovedtalere, TED-talks med mulighed for debat samt workshops.

Du får derudover rig mulighed for at netværke, videndele og være social sammen med dine kollegaer.

Fredag har vi inspirationslounges inden middagen. Du kan høre om trivsel, DGE-grupper og om at være tutor for medicinstuderende i praksis – eller du kan blive inspireret til hverdagsmotion på kontoret.

Fredagen afsluttes med en middag med efterfølgende social hygge og dans, når dj’en spiller op med god musik.

Vel mødt til Store Praksisdag. Vi glæder os til endnu nogle spændende dage sammen med dig.

På vegne af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland.

Detaljer

Start:
12. maj kl. 12:00
Slut:
13. maj kl. 13:00

Sted

Comwell Campus Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30
Korsør, 4220 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

KAP-S
Telefon:
93566670
E-mail:
kap-s@regionsjaelland.dk